God mad, men alt for dyrt i forhold til oplevelsen. Til de priser på Vesterbro kommer jeg desværre ikke igen.
Maden smagte faktisk rigtig godt – men prisen og måden, den bliver kommunikeret på, trækker desværre oplevelsen gevaldigt ned.
På hjemmesiden står der 395 kr. for menuen, som består af 5-6 meze samt dagens ret. Derfor går man naturligt ind med forventningen om at spise for omkring 395 kr. pr. person.
Tjeneren spørger, om vi vil have vand og brød til maden, men oplyser ikke, at postevand og to hvidt brød koster 135 kr. Derudover bliver vi spurgt, om vi vil have manti, men heller ikke her bliver det oplyst, at det koster ekstra.
Vi fwik også to drinks, men man kunne stort set ikke smage alkoholen i dem. Det gav os ærligt talt indtrykket af, at der var meget lidt alkohol i – især når man samtidig betaler en pæn pris for dem.
Vi endte med en regning på omkring 2.000 kr. for to personer. Det er noget af en forskel fra den pris, man får indtryk af på hjemmesiden.
Maden var god, ingen tvivl om det. Men når ekstra priser ikke bliver oplyst undervejs, og drinksene samtidig virker meget sparsomt skænket, bliver den samlede oplevelse desværre ikke god nok til prisen.
God mad, men alt for dyrt i forhold til oplevelsen. Til de priser på Vesterbro kommer jeg desværre ikke igen.
