God service skal man lede længe efter.
Man kommer glad ind i den butik, hvor man købte sine forlovelsesringe (husker desværre ikke datoen udover det er 1-2 mdr. siden). Her møder man først en sød og venlig ekspedient, men fordi hun ikke lige vidste nok om vores behov til at kunne svare på vores spørgsmål, kaldte hun på chefen, hvilket er helt fair.
Jeg spørger så bossen, om han kan rådgive min hustru og jeg i at få lavet hendes ringe mindre. Det skal lige siges at forlovelsesringen er i carbon og vi vidste allerede at den kan ikke gøres mindre. Til gengæld er vielsesringen i sølv, den er bare ikke købt hos ham, men i Sverige hvor min hustru er fra. Vi ved fra det informative internet, at det kan lade sig gøre at få indlæg i begge ringe, så ringene kan passe min hustrus fingre. Det var præcis det vi søgte hjælp til. Men så får vi bare et flabet svar om at det ikke kan lade sig gøre og at vi fik at vide, da vi købte carbon-ringene at størrelsen var fast og ikke til at ændre, HVILKET VI IKKE HAVDE GLEMT og det giver naturligvis sig selv. Der var ikke en jordisk chance for at få lov at udtrykke sig fuldstændigt, for han var overhovedet ikke lydhør over os. Det fik os til at forlade butikken med både skuffelse og irritation over den adfærd. Vi vil derfor kraftigt anbefale folk til at finde en anden butik hvis man går med smykker eller ure i tankerne.





