Hej Stefan,
Beklager at det er den opfattelse I sidder tilbage med, og at I ikke havde givet udtryk for den før nu, 2 mdr. efter jeres bryllup.
Jeg sidder med en helt anden oplevelse, og beklager selvfølgelig at jeg ikke har kunne leve op til jeres forventninger.
I havde bestilt min pakke 3, hvor jeg har givet jer 20% af pakkens pris. Og som der står i pakken, skal de sidste billeder være taget inden kl. 17 og fotograferingen vare mellem 3-4 timer, dog ikke senere end kl. 17.30.
https://thinna.dk/bryllupspriser/
Med hensyn til billederne og jeres wow effekt. Så mener jeg ikke selv, at jeg lover noget jeg ikke kan holde, det er netop derfor jeg har et galleri, så folk kan se hvilken type fotograf jeg er.
https://thinna.dk/fotograf/
For det er sådan med billeder, at det skal ramme en følelse i andre mennesker. Og jeg går helt klar ud fra at folk har tjekket mit galleri for at se hvilke billeder jeg tager, før de booker mig.
Det er netop også derfor jeg beder brudepar om at sende 10 helt vilkårlig bryllupsbilleder til mig, hvordan de ser sig selv få taget bryllupsbilleder, hvilket I også gjorde.
Lys skaber stemninger i billeder, og da regnen ikke rigtig ville stoppe på jeres store dag, er det lidt svært at få tryllet solskin frem på billeder.
Vi var i corona restriktioner på jeres bryllupsdag, så derfor henvender jeg mig ikke til andre end højst nødvendig. Vi aftalte at jeg skulle tage situationsbilleder under hele receptionen og kageskæringen, som jeg også leverede til jer.
Når gæsterne kommer og tager fat i mig, fordi de ønsker at blive fotograferet med jer som brudepar, så gør jeg det. Det gør jeg med alle bryllupper, det er almen kutyme, at det er gæsterne der tager fat i mig. Jeg går ikke rundt og prikker folk på skulderen og ”tvinger” dem til at blive fotografere, fordi jeg ønsker det. Det er altid den anden vej rundt. Jeg står til jeres rådighed, for de billeder I måtte ønske.
Så var der vejret, som vi skulle tage hensyn til, idet I ikke ønskede at skulle ud i regnvejr. Hvilket jeg udmærket forstår. Derfor besluttede vi i fællesskab at tage billederne i de dejlige omgivelser som slottet havde. Da regnen holdt op, vil I gerne udenfor. Altså en forlængelse og ekstra service, ud over det vi havde aftalt på forhånd.
Jeg er lidt uforstående med hensyn til, som du skriver, at der var en begrænset service, både forud for dagen og på selve dagen. Jeg sidder her med en kæmpe mail korrespondance, med alle jeres bekymringer om hvorvidt I kunne få jeres penge tilbage hvis der kom yderligere restriktioner med corona. Derudover har jeg givet jer lidt opgaver omkring hvilke typer billeder I ønskede, undervejs. Vi har haft 45 min telefonsamtale ugen op til jeres bryllup, så jeg kunne få de sidste detaljer, for jeres planlægning.
Du skriver at jeg havde travlt? Det er jeg også udenforstående for, jeg gik jo sammen med jer, da I kørt væk fra slottet og skulle videre til fest. Og her sluttede min dag også.
Det var 30 min senere end hvad pakken I havde bestilt, indeholdte. Og det var fordi I ønskede at komme udenfor da regnen stoppede, hvilket jeg ser som en ekstra service.
Igen kan jeg kun beklage at I sidder med en følelse af at jeg ikke har levet op til jeres forventninger.