Skuffende......
Min oplevelse med Terrasseland har nok været en af de værste oplevelser jeg nogensinde har haft med en leverandør af byggematerialer.
Den indledende salgservice var rigtig fin, men efter at bestillingen var lavet gik det helt galt.
Jeg havde bestilt garapatræ til 48 kvadratmeter terrasse som bare var blevet smidt i en stakke ved levering, hvilket havde resulteret i at mange af brædderne var beskadiget. Det var dog ikke kun transportskader som var at finde på brædderne, mange af dem af havde store mærker efter gaffeltruckgafler og diverse ridser.
Herefter blev der sendt en ny leverance. I dette tilfælde var mange af brædderne igen beskadiget og der måtte sendes en tredje leverance.
Foruden den enormt dårlige håndtering af materialer af vognmanden, var brædderne heller ikke pakket ind ved levering, hvilket man må forvente når man bruger næsten 30.000kr på terrassebrædder.
Halvdelen af brædderne på 4,6m var så skæve at der skulle bruges mindst 4 skruetvinger hver eneste gang der skulle lægges et bræt, hvilket jeg også synes er dybt kritisabelt, men dog acceptabelt hvis det var det eneste problem.
Allerede efter en månedstid var langt de fleste brædder helt fyldt med sorte pletter efter skimmelsvamp, hvilket jeg også synes er noget besynderligt med så dyrt et produkt. Det kan dog godt være at dette er meget normalt.
Egentlig synes jeg at Henrik fra Terrasseland har været venlig og villig til at få løst problemerne, og jeg tror faktisk at han oprigtigt ønsker at hans kunder er glade og tilfredse. Men det ændrer ikke på, at det har været en skrækkelig oplevelse med Terrasseland, som jeg aldrig håber skal gentage sig.
