Aldrig få job på denne platform
Hvis I går op i hvordan et personale på en arbejdsplads behandler deres medarbejdere, så vil jeg kraftigt fraråde denne platform.
Personalet ved Temply lytter ikke til deres medarbejdere, og de ser virksomhedernes side af en historie som sandheden. De gider ikke lytte på deres medarbejdere, og jeg fik ingen hjælp. Jeg er blevet opsagt med begrundelsen, at en manglende forståelse af deres platform fører til udfordringer for Temply og arbejdstageren. En begrundelse jeg ikke forstår, og en de ikke vil uddybe.
Jeg blev ansat som vikar ved Docken igennem Temply, og jeg nåede kun at få to vagter. Jeg havde min første vagt fredag den 25.11.2022 fra klokken 13.00 til 22.00, og jeg oplevede ikke andet end en dårlig behandling.
Da jeg ankommer til min vagt, bliver jeg bedt af en kollega, Özlem om at vente på en anden kollega, Evangelo som var forsinket. Dette gjorde jeg og fik derefter skæld ud af chefen, Carsten, som siger at jeg ikke er blevet ansat for at få gratis løn, og at jeg ikke laver en skid. Allerede her begynder jeg at få det dårligt.
Jeg blev bedt om at løfte to store borde, og mange stole også selvom de kunne se jeg ikke var i stand til dette. Jeg gjorde alligevel mit bedste, men det skulle også gøres utroligt hurtigt, så jeg var ved at besvime.
Da gæsterne dukkede op til arrangementet, så skulle jeg sørge for ikke at blive set. Evangelo fortæller mig, at det er fordi jeg har en mild form for autisme og er derfor invalid. Han fortæller det er pinligt, hvis gæsterne ser mig, så derfor måtte jeg kun være gemt i garderoben.
Under min anden vagt den 26.11.2022 skulle jeg også gemmes væk i et lokale, og personalet ved Docken råbte meget af mig, og de var ved at slå mig også.
Herefter kontaktede jeg Temply for at fortælle dem hvad der er sket, og de ville ikke forholde sig til det, men at der er blevet taget en beslutning om, at jeg ikke længere kan være tjener grundet de to vagter ved Docken.
Jeg forlanger blot at de også hører min side af oplevelsen, og jeg mener Temply burde støtte deres medarbejdere.
Jeg skriver min erfaring, som en advarsel, til de af jer, som overvejer at finde job på denne platform. Jeg ønsker, at alle kan få en mulighed for at blive behandlet på lige fod med andre.
25. november 2022
Uopfordret anmeldelse