BRUG IKKE SUNTRANSFER !
Vi havde i god tid hjemmefra bestilt Suntransfer til at hente os ved landing i Antalya lufthavn og samtidig bestilt og betalt ekstra for autostol til familiens mindste på 7 måneder. Ved ankomst ved 23 tiden var der ingen chauffør at finde. Vi var meddelt han ville stå med et skilt med vores navn. Efter at have ledt og spurgt os for alle steder, blev vi vist til en plads 200 m. væk, hvor chaufføren sad i sin bil og på ingen måde forsøgte at gøre sig synlig! Der var ingen autostol, hvilket vi påtalte. Chaufføren kunne kun tyrkisk og trak bare på skuldrene. Vi blev derefter i al for høj fart kørt til et marked hvor han insisterede på vi skulle stå ud og købe noget. Klokken var midnat, alle var trætte og vi havde en baby med - det var fuldstændig malplaceret og vi blev alle siddende i bilen. Chaufføren forklarede på Google translate, at han skulle køre omkring markedet, ellers ville han ikke få sin betaling.
Da vi skulle retur til lufthavnen blev vi hentet i en lille gammel bil - igen uden autostol. Vi havde bestilt og betalt for en minibus. Igen en chauffør vi ikke kunne kommunikere med omkring forkert køretøj og manglende autostol.
Vi har efterfølgende klaget til Suntransfer og som minimum bedt om at få det indbetalte beløb for autostol retur. Desværre er der her 6 uger efter hjemkomst ingen respons.
VI VIL DERFOR KLART FRARÅDE AT BESTILLE SUNFRANSFER SOM FORMENTLIG BEVIDST FUSKER OG SNYDER DERES KUNDER. Beløbet er jo betalt hjemmefra ved bestilling, så der er intet incitament til at yde en efterfølgende service .








