Vi var hele familien på stenmesse
Vi var hele familien på stenmesse. Børnene har tidligere ikke villet med, men blev lokket sidste år og har været helt vilde lige siden. Dejligt der også er et område for dem med hoppeborgen.
Messen var rigtig stor i år og der var virkelig mange stande med med sten og krystaller i forskellig pris og kvalitet. Der kunne godt være nogle flere med slibemaskiner.
Der var i modsætning til forrige år rigeligt med plads til de besøgende og det var rart at gangene var lavet så brede. Vi havde, selv med børn, ingen problemer med at få set alle stande, selvom der var lidt fyldt lige indenfor indgangen. Vi startede bare i modsat ende.
Cafeen derinde var decideret dårlig, med uhøflig betjening og tørre sandwich boller. Snakkede med en af arrangørerne og han sagde det var ude af deres hænder og de ingen indflydelse havde, de var bare forpligtet til at stille plads til rådighed. Det er også lidt ærgeligt for med en god cafe ville man have kunne bruge rigtig meget tid på messen. Næste år går vi på messe, spiser frokost i Rødovre Centret og tager tilbage på messen :-)
Åbningstiderne måtte gerne være til 19-20 tiden om lørdagen for har man sat dagen af til messe skal man nok ikke noget om aftenen, Jeg havde ikke noget problem med at finde åbningstiderne hverken på websitets forside eller på billetten.
Ps. Vi var på messen næsten hele lørdagen








