Fine produkter
Fine produkter, men elendig service. Faktisk sagde ejeren selv til mig, at det var dumt af mig at stole på ham. Vær også opmærksom på at de produkter man modtager ikke nødvendigvis ser ud som billederne på siden.
Uddybende forklaring til ovenstående udsagn:
Jeg ringede til sten design ugen inden jeg skulle bruge stenene, og spurgte om der var mulighed for at jeg kunne have stenene til onsdag ugen efter, da min gartner meget gerne ville lægge dem der. Det fik jeg at vide ikke var noget problem. Gartnerne mødte så ind onsdag morgen som aftalt, men vi fik først stenene over middag, hvor gartnerne var taget hjem igen, fordi de ikke kunne side og vente. Det kom til at koste mig 2x4 timer + transport for at have gartnerne til at vente. Da jeg ringede til sten design og hørte hvor stenene blev af, var eneste kommentar, at det var da dumt at jeg havde planlagt at gartnerne skulle starte inden jeg havde stenene. Efter min forudgående rådføring i telefonen, kan jeg kun tolke det, som at han sagde at det var dumt af mig at stole på ham.
Gartnerne havde så først tid til at komme og ligge stenene igen ugen efter. Lige før middag ringede de så til mig, og spurgte til hvor jeg havde resten af stene til at stå. Jeg havde ikke flere sten, og da vi fik undersøgt det nærmere, vidste det sig, at vi kun havde modtaget godt halvdelen af de sten vi havde bestilt. Da jeg endelig efter mange forsøg fik fat i sten design igen, var der lidt diskussion om at han skulle sende de sidste sten, men endnu engang var han meget lige glad med at jeg nu skulle betale transport for gartnerne en gang mere.
Alt i alt har det nu taget knap 4 uger længere end planlagt. Men vi kun fået lavet den ene flise gang jeg skulle ha lavet, og er blevet enig med gartneren om at det er bedst at vente til efter vinteren med at lave den anden. Det er ikke så slemt, da der allerede ligger fin stabilgrus. Men det var ikke helt det jeg havde håbet på at skulle have der.
Sidste anke jeg har. Vi har købt brudfliser som ikke skal ligge helt tæt op ad hinanden. Det er ikke til at se på billederne på hjemmesiden hvor store stenene er. Der står på siden at man skal regne med at modtage 2-3 sten pr m2, men hvis i vil ha dem til at ligge så tæt som på billederne på siden, skal i regne med 10-15 sten på m2, hvilket ændre prisen mærkant.
11. oktober 2017
Uopfordret anmeldelse