Jeg havde en tid med min datter hos den…
Jeg havde en tid med min datter hos den tidligere øjenlæge, før Søren overtog klinikken. Jeg var ikke blevet informeret om, at klinikken var blevet solgt, eller at der var kommet en ny ejer - og slet ikke, at klinikken var flyttet til en ny adresse.
Derfor stod vi til vores aftalte tid i Slagelse foran en låst dør. Først derefter fandt jeg ud af, at klinikken var flyttet. Jeg forsøgte straks at ringe til klinikken, men telefonen var lukket. Jeg sendte derfor en mail, hvor jeg gjorde opmærksom på, at det er utilstrækkeligt, at en adresseændring kun fremgår sidst i en SMS-påmindelse. Når man har brugt samme klinik i flere år, forventer man ikke, at adressen pludselig ændrer sig uden tydelig besked. Jeg har endnu ikke modtaget svar på min mail.
I dag fik jeg fat i en klinikassistent for at få en ny tid. Jeg har sjældent oplevet en så ubehagelig og konfliktoptrappende tone. Flere gange under samtalen gjorde jeg opmærksom på hendes måde at kommunikere på, da jeg oplevede den som både flabet og uprofessionel.
Jeg fik oplyst, at jeg godt kunne få en ny tid, men at jeg skulle betale et gebyr på 250 kr. for udeblivelse. Jeg forklarede, at jeg rent faktisk var mødt op til den aftalte tid, men på den gamle adresse, da jeg ikke var blevet tydeligt informeret om flytningen. Dette blev afvist med henvisning til, at det var lægens beslutning.
Jeg bad om at tale med lægen, men fik at vide, at det ikke var muligt, da der ikke var nogen læge til stede. Jeg spurgte derfor, hvordan man så kunne få en tid hos øjenlægen, hvis der ikke var en læge i klinikken, hvilket hun ikke kunne svare på. Jeg bad afslutningsvis om, at lægen kontakter mig, hvilket hun sagde, hun ville give videre.
Jeg finder hele forløbet dybt utilfredsstillende, både den manglende information, håndteringen af situationen og den måde, jeg er blevet mødt på. Jeg er især skuffet, da jeg tidligere har haft gode oplevelser med klinikken under den tidligere øjenlæge.








