100 % Silent
100 % Silent
Forestil dig dette: Du planlægger den mest fantastiske silent disco til verden bedste polterabend. Du bestiller udstyret en måned i forvejen, og alt ser ud til at gå som smurt. Men fire dage før festen vågner du i panik. Hvor er min silent disco? Ingenting er ankommet. Jeg skynder mig at kontakte firmaet, som selvfølgelig tager deres søde tid – 1,5 døgn – bare for at sende mig et trackingnummer. Der er åbenbart sket en fejl, siger de. Men hvorfor reagerer de så som snegle i slowmotion?
De forsikrer mig hele tiden, at udstyret vil nå frem inden festen. Ingen grund til bekymring, alt er under kontrol – eller er det? Da fredag ruller rundt, og pakken stadig ikke er ankommet, beslutter jeg mig for at få et bud til at hente det lørdag, da vi jo starter festen fra morgen. Firmaet lover højt og helligt, at det vil være der. De er okay flinke i de få svar man får tilbage. Gæt hvad? Pakken når ikke frem, og istedet for silent disco, er der blot stilhed.
Så hvis du overvejer at bestille silent disco fra dette firma, skal du nok forberede dig på lidt improvisation og en backup-plan. Derudover sendes udstyret frem og tilbage fra Holland, selvom man tænker det er et dansk firma. Ved ikke om de CO^2 kompensere denne levering, men det virker åndsvagt. Særligt når det så ikke engang kommer i brug.
Desuden er firmaets telefonnummer kun en telefonsvarer, og de er ligeså lydløse som deres disco, når det kommer til at ringe tilbage.
På den lyse side, fik jeg da mine penge tilbage. Men alt i alt, hvis du planlægger en silent disco fest, så sørg for at have en plan B, C og måske endda en D. For du kan ikke regne med at modtage dit silent disco - selv hvis du er opmærksom om minder dem om det i god tid.
25. maj 2024
Uopfordret anmeldelse