Hej Simone,
Mange tak for din anmeldelse af mit arbejde for dig, jeg er dog ikke helt enige med dig om forløbet, det er selvfølgelig også lang tid du har skulle huske tilbage. Shoppen blev lavet i 2011 - anmeldelsen i 2014.
Jeg har nu gennemgået hele forløbet igen, for at se om der var sket nogle fejl fra min side. Jeg har været igennem alle mails, og kommunikation vi har haft.
Jeg er dog stadig noget uforstående overfor din kritik, jeg har kun positive mails fra dig, og ikke hørt fra dig siden 2012 - uden nogen form for kritik.
På amino har du også kun skrevet roser omkring mit arbejde.
Den sidste mail jeg har fra dig er sendt d. 15. oktober 2012 kl. 13.04, slutter du mailen med:
Kommer i tanker om at jeg har lovet dig en god anbefaling... det skal du nok få :-)
- Du skriver at du havde problemer med udbetaling af pengene fra skrill - Skrill er ikke mit firma men et stort amerikansk firma - lidt ligesom Paypal. Problemet her var, at du ikke ville udlevere sende en kopi af dit pas til dem, så de var sikre på at det ikke var hvidvaskning af penge.
- Du skriver at din hjemmeside tit var nede. Jeg har ikke hostet din hjemmeside, jeg har kun designet og programmeret siden. Hostingen foregik ved et firma der hedder Meebox - i dit navn og du havde til enhver tid mulighed for at flytte den til en anden host.
- Du skriver at jeg har taget ekstra penge pga. support osv. Dette er heller ikke korrekt. Du er aldrig blevet faktureret for mere end den første kontrakt lød på. Jeg har lavet webshoppen for dig i Marts 2011 - fra det tidspunkt og frem til oktober 2012, hvor jeg hører fra dig sidste gang har jeg modtaget og svaret på over 100 forespørgsler om hjælp.
- Omkring 6 måneder efter du fik shoppen overleveret, finder du ud af at du gerne vil have ændret i bestillingsprocessen på webshoppen. Det du gerne vil have det ændret var desværre standard i shopsystem, og krævede at der blev lavet en del programmering på siden. Her gav jeg dig et godt tilbud, men hun havde desværre ingen penge.
Jeg er derfor ret uforstående overfor hvorfor denne dårlige omtale er lavet. Samt det virker mystisk at den kommer så lang tid efter vi har arbejdet sammen, og næsten et år efter at din webshop var gået konkurs.
Hvis du har lyst til at uddybe nogle af dine kritik punkter, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Jesper Schlebaum