Farligt sted for voksne og børn
Det er et sted med flotte ord, som desværre ikke stemmer overens med handlinger og virkeligheden. De grundtvig-koldske tanker skal man kigge langt efter. Der er ikke mulighed for dialog, det er slet ikke tilladt at stille spørgsmål eller være nysgerrig. Hvis nogen alligevel gør det, bliver både børn og voksne ekskluderet og udskammet både på og uden for skolen. Det skaber en meget tvangspræget overdrevet positiv tone om skolen, hvor folk står i kø for ukritisk at skamrose skolen. Dem, der har andre og dårlige oplevelser med skolen, tør ikke åbne munden af frygt for, at det går ud over deres børn eller dem selv både på skolen og i lokalmiljøet. Det er en meget effektiv kontrol til at få folk til at være tavse.







