Aftenen endte med opkast og ondt i maven
Vi besøgte Roku den 20. februar og havde booket bord til kl. 20:15. Allerede her startede oplevelsen positivt, da personalet var så søde, at vi fik vores bord allerede kl. 19:30. Servicen var virkelig god og imødekommende hele vejen igennem.
Der var fuldt hus, da vi kom ind, hvilket bekræftede os i de mange anbefalinger, vi havde hørt om stedet.
Desværre levede maden ikke op til forventningerne. Forretterne var kolde og virkede lidt masseproducerede, idet vi også fik dem meget hurtigt. Vi bestilte nigiri, som desværre så uappetitlige ud. De virkede næsten “beskidte” i udtrykket (jeg går selvfølgelig ikke ud fra, at de var det), men præsentationen trak ned.
Efter cirka en time begyndte både min kæreste og jeg at få ondt i maven og kvalme. Det blev så slemt, at vi var nødt til at tage hjem før tid. Kort efter vi kom hjem, kastede jeg op, og min kæreste havde det også rigtig dårligt. Vi havde ikke spist noget forinden.
Vi kontaktede efterfølgende restauranten. De oplyste, at de ikke havde haft andre lignende henvendelser og vurderede uden videre, at symptomerne ikke kunne skyldes maden. Vi har siden anmodet restauranten om at finde en løsning, men har endnu ikke modtaget svar trods opfølgning efter 4 hverdage (seneste mail fra den 26. februar)
Det er ærgerligt at betale omkring 800 kr. for en aften, der både endte med utilpashed og en utilfredsstillende opfølgning.
Vi kommer ikke tilbage.








