Skuffende oplevelse med ændret produkt og manglende opfølgning
Jeg skriver denne anmeldelse for at dele min ærlige oplevelse som kunde.
Jeg har handlet hos Riad Cosmetics flere gange tidligere og har været glad for deres parfumeolier, især duften Jardin. Derfor købte jeg den igen, da min tidligere flaske var ved at være tom.
Da jeg begyndte at bruge den nye olie, oplevede jeg hurtigt en markant forskel. Konsistensen var tydeligt lettere og mere tynd, farven var lysere, og duften holdt slet ikke lige så længe som den olie, jeg har brugt det sidste års tid. Jeg havde stadig min gamle flaske, så jeg kunne sammenligne dem direkte side om side, og forskellen var meget tydelig.
Jeg kontaktede derfor butikken for at høre, om der kunne være tale om en fejl eller et problem med produktet. I butikken fik jeg at vide, at der ikke var nogen ændring i produktet. Senere skrev jeg med deres kundeservice via mail.
I deres svar forklarede de, at formuleringen faktisk var blevet justeret, så olien nu er lettere i konsistensen. Samtidig skrev de også, at ældre olier kan blive mørkere og mere intense over tid. På trods af at de altså selv bekræftede en ændring i formuleringen, ønskede de ikke at tilbyde ombytning eller anden løsning, da de ikke vurderede det som en fejl i produktet.
Som kunde synes jeg, det er meget ærgerligt, at et produkt kan ændre sig på den måde uden at det tydeligt fremgår, når man køber det igen. Når man har haft gode erfaringer med et produkt før, forventer man naturligt en nogenlunde samme kvalitet og oplevelse.
Jeg oplevede desværre også dialogen som meget defensiv, hvor der hurtigt blev henvist til lovgivning og regler i stedet for at forsøge at finde en løsning, selvom jeg har været en tilbagevendende kunde.
Til sidst accepterede jeg deres tilbud om 15 % rabat som goodwill. Men efter jeg skrev tilbage og sagde, at jeg gerne ville benytte mig af rabatten, fik jeg desværre aldrig noget svar tilbage – og jeg modtog heller aldrig nogen rabatkode.
Det har ærligt talt gjort mig endnu mere skuffet over hele oplevelsen.
Jeg deler blot min oplevelse, så andre kunder kan være opmærksomme på, at produktet kan have ændret sig i konsistens og oplevelse sammenlignet med tidligere, samt hvordan min sag blev håndteret.
Min oplevelse i Malmø emporia center Riad Cosmetics








