Overholder ikke aftaler
Vi indgik en bindende aftale med Malerfirma Rasmus Christensen om udvendigt malerarbejde i uge 32.
Kort før opstart fik vi besked om, at arbejdet muligvis måtte udskydes pga. vejret og travlhed. Det havde vi forståelse for, og vi var indstillet på at finde en løsning sammen. Vi rykkede flere gange for en konkret plan og fik at vide, at der blev arbejdet på at finde folk til opgaven.
Meget kort tid før den aftalte periode fik vi imidlertid besked om, at arbejdet slet ikke kunne udføres i år og blev sat på pause på ubestemt tid pga. personalemangel og sygdom.
Det skabte store udfordringer for os, da vi havde disponeret efter aftalen og klargjort til opstart. Vi oplevede desværre et forløb med manglende klarhed og en aftale, der i sidste ende ikke blev overholdt.
Vi har fuld forståelse for, at vejret og sygdom kan give udfordringer i håndværksbranchen – men når man indgår en aftale, forventer vi rettidig og realistisk planlægning samt tydelig kommunikation, hvis noget ændrer sig.
På den baggrund kan vi desværre ikke anbefale firmaet.

Besvarelse fra Christensen Rasmus, Malerfirma







