Løste simpel, men værdifuld opgave, som ellers ikke blev udført
Da jeg i mit netværk søgte en til at hjælpe med at få lavet en RPA, blev jeg anbefalet Elias fra Procex.
Resultatet blev en robot, som løser en relativ simpel, men ressourcekrævende opgave, der er dyr i tid at få en medarbejder til at løse og i øvrigt en meget kedelig at udføre for de fleste mennesker. Derfor blev opgaven faktisk aldrig løst, selvom output har god værdi. Robotten som Elias har udviklet, har fjernet disse barrierer, gjort opgaven hurtig at løse og uden risiko for menneskelige fejl. Hver gang jeg bruger robotten, har jeg et smit på læben, for den opgave som ikke blev løst, kører nu som smut ved et tryk på en knap og gennemføres på en brøkdel af den tid, det havde taget et menneske. Hele forløbet med Elias har været en fornøjelse. Der er ikke noget federe at arbejde sammen med en person som er imødekommende, smilende og engageret i at løse opgaven på bedst mulig vis. Samtidig lyser det ud af Elias, at han synes det han laver, er det fedeste i verden. Det smitter. Jeg fortrækker altid samarbejde med behagelige mennesker, som samtidig er dygtige. Det er Elias. Faktisk undersøgte han først om opgaven kunne løses med et gratis tool og ville så give løsningen uden betaling, selvom han havde brugt tid på det. Opgaven var dog for kompleks til dette, så han var nødt til at bygge en løsning. Heldigvis, fristes jeg til at skrive, for det er virkelig en fornøjelse at arbejde ham. Men hans tilgang til service siger en del, som også var afspejlet i hans iver efter at levere en 100 % løsning, selvom jeg havde stillet mig tilfreds med mindre. Han insisterede på at få den sidste detalje på plads.
Jeg er ret overbevist om at det ikke er sidste gang jeg hiver fat i Elias, og vil også anbefale andre, som overvejer at få lavet en RPA at tage fat i Procex.
18. marts 2024
Uopfordret anmeldelse