Nægter at vedstå ansvar for en fagligt forkert montering
Får nogle år siden havde vi flere uheld med utætte vandrør i kælderen. Vi valgte derfor at få skiftet alle vandrør i kælderen og valgte Poul Christensen A/S til opgaven.
Tilbuddet lød på opsætning af nye rør i kælderen frem til tappestederne.
Arbejdet med at sætte selve rørene op gik rimligt tjept. Da det kom til isoleringen af rørene gik det mindre godt. Afskærmningen rundt om isoleringen sad skævt flere steder, afslutningerne var grimme ligesom der var diverse andre skavanker.
Det blev mildest talt en kamp op ad bakke at få firmaet til at rette op på fejlene men efter nogle måneders tovtrækkeri, sendte de endelig en rigtig isoleringsmand, som fik helt styr på den del.
Efter 22 måneder med nye rør havde vi pludselig en dag vand på gulvet igen.
Da de nye rør blev monteret havde folkene valgt, at vandet til en vandhane i kælderen ikke skulle ledes ad nye rør hele vejen frem til under håndvasken. I stedet blev de gamle rør brugt de sidste to meter. De gamle rør blev tilkoblet i et nyt t-stykke.
Problemet er, at det nye t-stykke er i messing eller rødgods og det gamle rør er i galvaniseret jern.
Det galvaniserede jernrør tærede og sprang læk.
VVS fagfolk ved at dette ikke er en gangbar løsning, fordi det altid vil medfører tæring af det galvaniserede jernrør. Alligevel valgte Poul Christensens folk denne løsning. Resultatet blev en tæring og vand på gulvet kun 22 måneder efter de nye rør var trukket.
Poul Christensen nægter at de har et ansvar. Og de nægter at gøre det arbejde færdigt, som de påbegyndte for 22 måneder siden. De hævder, at vi ved at have betalt regningen har accepteret at arbejdet er færdiggjort.
På den baggrund får de min ringeste vurdering.
