Jeg har en Odder vida fra 2022, som jeg ikke er særlig imponeret over ift pris og mange års erfaring med design og fremstilling af barnevogne. Helt grundlæggende er designet og brugervenligheden... Se mere
Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere
Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere
Se, hvad kunderne siger
Køber en ny barnevogn fra odder gennem BabySam. Ender med en 14.000 med alt. Efter 6 mdr begynder malingen af skalle af flere steder under liften. Vi kører den til reklamation da vi forventer det... Se mere
Odder VIDA er på ingen måde pengene værd. Efter 14 dage sad alle hjul løs og forhjulene låste ikke fast og låsen virkede ikke. Efter 4 mdr sad hjulene løse igen og styret var blevet meget løs. Nu er d... Se mere
Virksomheden har svaret
Odder Vida, købt i juli 2022. Taget i brug oktober 2022. Baghjulene falder… palen i låsen blev skiftet for 3 uger siden. Falder nu af igen. Vi har også fået skiftet bagaksel for 6 måneder s... Se mere
Virksomheden har svaret
Virksomhedsoplysninger
Skrevet af virksomheden
Odder barnevogne Det hele starter med tryghed! Verden udenfor ændrer sig hele tiden. Men lige der, inde i barnevognen, er der trygt og godt. Du kan nok ikke huske det, men du kan måske huske følelsen. 100 år med Odder Odder barnevognen har været en stor del af det danske gadebillede, siden Roland Petry byggede den første Oddervogn til sin søn i 1925. En blev til mange, og Oddervognen flyttede ind i parcelhuskvarterer, på villaveje og i institutioner. Den blev billedet på den danske barnevognskultur. Og de små sover stadig i barnevogn året rundt – i regn og rusk, i sne og slud. Trygt at sove ude Odder Barnevognsfabrik blev grundlagt med en vision om at skabe den bedste barnevogn til nybagte forældre, og det mål har aldrig ændret sig. Fra de første barnevogne bygget i et baglokale til de moderne vogne, der fremstilles i dag, har fokus altid været på kvalitet, sikkerhed og design. Selv i det uforudsigelige danske klima føles det trygt at lade sit barn sove ude i en Odder-barnevogn. Med stolthed viderefører Odder Barnevognsfabrik denne tradition, for nogle behov ændrer sig aldrig – Som det behov en forælder har for at give sit barn en god start på livet. – behovet for at give trygheden videre
Kontaktoplysninger
Ballevej 7, 8300, Odder, Danmark
- 70113010
- indkoeb@babysam.dk
- oddervognen.dk
Ingen nylige anmeldelsesinvitationer
Denne virksomhed har ikke inviteret kunder til at skrive anmeldelser for nylig, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative
Har ikke besvaret negative anmeldelser
Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot
Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.
Odder Vida barnevogn
Har været super tilfredse med vores Odder Vida barnevogn. Det er den tredje barnevogn vi har og med afstand den bedste af dem vi har haft.
Stellet vejer meget lidt og er let at slå sammen så den er nem at få med i bilen. Også måden kassen klikkes af og på stellet fungerer super godt!
Alt i alt en stor anbefaling af Odder Vida her fra!
Vida barnevogn til reparation efter under 4 km
Efter køb af en ny Vida barnevogn, fra Odder, havde vi en klar forventning om at alt var som det skulle være til den lilles første tur.
Men nej. Det ene hjul kører skævt, og "larmer", endda helt uden barn i. Efter ikke engang 4 km, vil de have den indleveret til reparation. Man bliver helt nervøs for hvor slemt det kunne stå til efter 10 km.
Forhandleren gav selv udtryk for at nye hjul vil være en bedre og hurtigere løsning, for alle parter.
Men nej, nu skal vi undvære en ubrugt barnevogn i x antal dage/uger, fordi Odder ikke har testet deres produkt ordentligt igennem. Utilfredsstillende service på et produkt der ellers gerne vil forenes med høj kvalitet.
Odder Vida
Odder Vida, købt i juli 2022. Taget i brug oktober 2022.
Baghjulene falder… palen i låsen blev skiftet for 3 uger siden. Falder nu af igen.
Vi har også fået skiftet bagaksel for 6 måneder siden, den skal skiftes igen da bremsen hænger.
Forhjulene der knækkede bremsen efter 1 måned, blev skiftet.
Odder VAR kvalitet.. den tid er forbi
Babysam skal have ros for service!!!

Besvarelse fra Oddervognen
Odder X-Dream stel
Jeg henvendte mig med et sort Odder X-Dream stel som over nogle år var blevet mat og skjoldet. Jeg bliver ringet op dagen efter med meddelelse om, at jeg blot får et nyt stel. Virkelig fin service og problemfri kommunikation. Søde og hjælpsomme medarbejdere. Kæmpe cadeau til både Odder Producenten samt BabySam Odense.
Jeg vil til en anden gang holde mig…n
Jeg vil til en anden gang holde mig langt væk fra Odder. Vi købte en VidaLux 22 model til 16000 kr for blot vognen, og tog den i brug februar 23. Allerede i april 23 kører den så ringe, at jeg må ind med den. Der bliver hurtigt konkluderet at den kører dårligt og at vognen skal have nye hjul og stel. Vi skriver snart august 23 og jeg har stadig ikke modtaget alle delene til den. Det betyder at jeg har brugt over halvdelen af min barsel på ikke at kunne have en ordentlig køreoplevelse med den aller dyreste barnevogn man kan købe i Babysam. Derfor står den bare og jeg har fundet en anden løsning på vores gåture.
Jeg har prøvet at snakke med Babysam fordi jeg mener, at der bør være en form for kompensation når vi har givet så mange penge for en vogn, som faktisk kører decideret dårligt. De siger, at de intet kan gøre. Den eneste konklusion på dette er, at jeg vil fraråde folk, at lægge så mange penge for en barnevogn hos Odder og Babysam, for skulle du være uheldig at få en mandagsmodel, så kan du bruge hele din barsel på at vente på reservedele.

Besvarelse fra Oddervognen
Aldrig har jeg fortrudt et køb så…
Opdatering: Odder forærer os et nyt stel. Hvilket vi sætter stor pris på.
Aldrig har jeg fortrudt et køb så meget!
Vi har en Odder vida barnevogn der har været i brug i under 2 måneder og allerede været til rep. 2 gange.
Da vi vil gå første tur med barnevognen, da min datter er nyfødt, så bemærker vi at højre forhjul opfører sig underligt (det rammer flere gange slet ikke jorden og ryster underligt) og barnevognen larmer/lyder som noget billigt skrammel. Vi henvender os til babysam, han tager den med den på værksteder og siger han har strammet et eller andet og siger, “der skal bare mere vægt på, så går det væk” min datter vejer her 4 kg.
Efter flere ture med barnevognen hvor det fortsætter, henvender vi os igen til babysam og de sender den ind til Odder da de godt kan se at den driller.
Vi får efter et par dage stellet retur, men….. fejlen er blevet meget værre og går nu også ud over det andet forhjul.
Babysam ekspedienten kan også se at den ikke er helt god og beklager og får sendt den ind igen.
14 dage efter kommer stellet retur hvor Odder skriver at de mener den lever op til deres kvalitet og derfor ikke vil gøre yderligere.
Vognen er i endnu værre stand end vi afleverede den i. Hjulet rammer nu slet ikke jorden, men de 3 andre dæk gør arbejdet helt.
Den er nu sendt retur til Odder hvor de forhåbentlig giver os et nyt stel, for den kvalitet er da på ingen måder så mange penge værd! Øv. Jeg vil allerhelst have mine penge retur.
Jeg har nu sendt jer talrige mails og…
Jeg har nu sendt jer talrige mails og har fortsat ikke hørt fra jer vedr. vores vogn der er i stykker for 3 gang (plus lånestellet der også var defekt). Ligeledes har baby sam Østerbro heller ikke.
Jeg kan, som jeg også har ladet jer vide pr. Mail, konstatere at det ikke kun er højre baghjul der ikke sidder fast men begge baghjul.
Jeg synes i skulle tage at svare, så denne meget trælse sag kan blive afsluttet hurtigst muligt.
ja hvorfor mund
ja hvorfor mund, dit møgsvin du har sagt at jeg skulle gamble :D
Odder Vida barnevogn - irriterende klikkelyde
Jeg har arvet min søsters dejlige Odder Vida vogn i slutningen af 2022 og har desværre oplevet en del problemer med den.
Den trak meget til højre hvorfor jeg skulle bruge mange håndkræfter på at holde den lige. Derudover er der klikkenlyde fra forhjulene/beslagene. Baby sam sendte stellet til Odder og de udskiftede de 2 forhjul og en del af stellet. Efter få dage kunne jeg hurtigt konstatere at klikkelyden stadig fortsat, og jeg kontaktede baby sam igen. De sender igen stellet til Odder, men som denne gang siger at klikkelyden er "indenfor deres smertegrænse" og jeg får det derfor retur som det er. Jeg skal altså acceptere at hjulene laver kliklyde når man kører med den.
Jeg har aldrig hørt klikke lyde på andre mærker, så det er en rigtig ærgerlig fejl i stellet som Odder har og ikke vil gøre noget ved, hvilket er svært at forstå når Odder er den dyreste barnevogn i Babysam.
Baby sam Østerbro's service har været super god og de er altid søde, smilende og meget hjælpsomme.
Drømmebarnevogn
Vores datter fra 2018 sov i en mørkelilla Odder North. Den var fantastisk! Da hun blev stor og vi solgte den, så den stadigvæk spritny ud.
Nu har vi fået en lillebror. Jeg drømmer om at købe en Odder North til ham - men jeg går og håber, at den snart kommer tilbage i brun melange eller i mørkeblå. Ja, eller måske noget helt nyt med mønster på. (Ligesom dengang Odder lavede en model med brun kaleche og så en lys kasse med blade på).
Jeg drømmer også om, at Odder igen vil lave de smukke pusletasker i samme farver som vognene.
Håber jeg er heldig ❤️
Efter vores mening, så har Odder North den bedste affjedring og er den mest stabile og hyggelige vogn man kan købe til sit barn. Man kan mærke, at det er kvalitet.
Utrygt at køre med Odder Una 2.0 Duo
Vi er meget ærgerlige over at skulle skrive denne anmeldelse, men er nødt til at dele vores meget ringe oplevelse med vores Odder Una 2.0 duo vogn.
Vi bestilte vognen i september 2022, da vi i forvejen er ejere af en Odder North, som vi har været meget glade for og nu manglede en klapvogn - samt en vogn der var lidt lettere at have med på farten.
Da vi i oktober hentede vognen og pakkede den ud var kalechen desværre nærmest umulig at justere fordi knapperne hele tiden satte sig fast. Desuden var det svært at få liften til at sidde fast på stellet - låsemekanisme og adaptere fungerede ikke optimalt. Det fik vi så også bekræftet allerede 4. gang vi havde vognen i brug.. Efter vores tur kunne vi ikke få liften af stellet.. Låsemekanismen havde sat sig fast og så stod vi ellers der på gaden med en vogn der ikke kunne komme ind i vores bil.
Efter længere tid fik vi endelig liften af og vi afleverede efterfølgende vognen til BabySam Østerbro, hvor vognen er købt. De var meget hjælpsomme og sendte den straks ind til reparation.
Da vi efter en måneds tid fik vores vogn tilbage, virkede låsemekanismen så vi nu kunne få liften af, men det virkede nu som om at den var en smule løs. Vi var hele tiden i tvivl om liften overhovedet sad ordentligt fast på stellet. Det fik vi så også bekræftet på vores 3. tur med vognen efter reparationen, hvor vores lift til vores store rædsel 'klikkede af' MED vores 4 måneder gamle baby i den, da vi rullede over nogle brosten! Vi blev meget forskrækkede - og det samme blev vores baby! Vi tog straks kontakt til BabySam, der denne gang tilbød os nogle nye adaptere, som ikke skulle være "sløve", så et uheld ikke burde ske igen.
Desværre fik vi endnu en ubehagelig oplevelse da liften igen faldt af kort tid efter - denne gang nåede min mand dog heldigvis delvist at gribe liften i faldet..
Vi tog straks kontakt til BabySam fordi vi nu er så utrygge ved denne vogn, at vi ikke kommer til at bruge den igen. De er super hjælpsomme i BabySam, men fordi vognen ikke har været til reparation 3 gange vil Oddervognen ikke give os vores penge tilbage!
Det er fuldstændig urimeligt at vi som forældre skal betale så mange penge for et så ringe produkt, som endda kunne have forårsaget en meget meget alvorlig ulykke for vores baby.
Hvis I virkelig vil slå jer op på god kvalitet og service så giver I os vores penge retur med det samme! Vi har ikke haft vognen i brug i meget mere end 3 måneder før der sker en ulykke og det er ganske enkelt ikke OK.
Super ærgerligt at I vil ødelægge jeres tidligere gode omdømme med den service I tilbyder.

Besvarelse fra Oddervognen
Kunne jeg give en ringere stjerne
Kunne jeg give en ringere stjerne, havde jeg gjort det.
Jeg har en Odder vida fra 24/1-22.
Denne skal nu til reparation for 3. Gang med samme fejl. Bremsen på højre hjul bremser ikke. I min optik er dette en alvorlig fejl, da det er mit barns sikkerhed!
1. Gang lavede de bremsen i butikken (babysam Aalborg)
2. Gang blev den sendt ind til Odder med besked om, at bagaksel blev skiftet. Jeg hentede mit nylavede stel lørdag d 2 oktober og mandag d 4 oktober virker bremsen igen ikke. Jeg ringer til babysam og de Beder mig lave en video og sende. Dette gør jeg med det samme. Medarbejderen siger at de vil vende tilbage.
Jeg ringer selv til babysam idag (8 dage senere) for at få at vide, at Odder igen vil have stellet ind. Dette er så 3. Gang.
Babysam oplyste at måske Odder ikke kunne de fejlen ved sidste reparation og vil derfor sende den optagne video med.
Hm. Barnevognen bremser ikke. Hvordan kan dette overses?
Jeg er godt træt af at have købt en vogn der er så vanvittig dyr, i den tro at pris og kvalitet hænger sammen. Særligt når sælgeren i babysam solgte barnevognen på kvalitet.
Det er besværligt og dyrt for mig at kører til babysam hver gang.
Jeg føler ikke, at hverken Odder eller babysam tager problematikken seriøs og at de glemmer købeloven.
Jeg er spændt på, hvordan at 3. Reparation vil blive håndteret.

Besvarelse fra Oddervognen
Vi har været glade for vores odder…
Vi har været glade for vores odder north, og vi har fået god support fra Mette.

Besvarelse fra Oddervognen
Jeg har en ide
Jeg har en ide , til dagpleje oddervognen .
Jeg har selv lavet et bord til vognen og alle 4 børn sidder fantastisk ved det både og spiser , læser og leger mens vi kører.
Mine kollegaer er vilde med det så tænkte om ikke det var en ide at lave
Hilsen Susan

Besvarelse fra Oddervognen
Odder Vida Lux
UPDATE:
Efter kontakt til både Oddervognen og efterfølgende Babysam, hvor vi fik en god snak med butikschefen i Holstebro, valgte de at kompensere med nogle produkter der passede til barnevognen. Så fra 1 til 3 stjerner herfra. Men barnevognen er fantastisk.
---
Vi ville have den bedste af de bedste barnevogne, til vores lille nyfødte, så derfor købte vi en Vida Lux. Vi tog den i brug i starten af aprilmåned og var i de første par måneder rigtig glade for barnevognen og vores køb. Men…
Op mod sommeren begynder barnevognen at knirke voldsomt fra affjedringen mellem de to store hjul. Vi ringer til Babysam og får oplyst, at barnevognsteknikeren er på ferie og først er tilbage igen fra uge 28. Vi må derfor tage vores knirkende barnevogn med på ferie. Efter vores ferie vender vi straks tilbage til Babysam med vores barnevogn.
Vi får en sms omkring lukketid, at vi kan afhente barnevognen, da den er færdig. Næste morgen, da vi skal have vores lille ud på dagens første tur, kan vi konstatere, at intet er forbedret og barnevognen knirker som en rusten trillebør. Vi planlægger igen, at vi vil ud til Babysam med barnevognen, men da det skal være om torsdagen, er det ikke altid det nemmeste.
Imellem tiden er venstre forhjul så blevet defekt og vil ikke dreje. Vi er derfor nødt til at køre med låste forhjul, for at få barnevognen til at køre. Vi håber selvfølgelig meget, at vognen på torsdag bliver i tiptop-stand, da en barnevogn er svær at undvære med en lille baby. Ellers må vi desværre konstatere at Odder Vida Lux ikke kunne klare presset i vores område på de jævne asfalterede skolestier over de sidste 4 måneder og på ingen måder kan siges at være pengene værd.

Besvarelse fra Oddervognen
Odder Una Duo kombivogn
Kan ikke anbefale Odder Una Duo kombivogn!
Vil dog lige starte med nogle plusser ved vognen: klapvognen kan lægges helt vandret, og det er dejligt at der er så meget plads i kurven nedenunder, samt solsejlet der kan hives ud.
Og så til det kedelige:
Vi havde haft vognen i 2-3 måneder, og så begyndte liggedelen af hænge bagud/nedad (trods vores barn var meget lille i vægt og længde). Den kom til reparation hos Odder, og blev her rettet op.
Stellet har knirket godt og grundigt fra 1 måneds brug og er kun blevet værre. Det er både stel og hjul der knirker, og gør at vi skal undgå kantsten, hvor vi skal presse ned i styr/stel for at komme over, fordi den så knirker så meget, at vores barn flere gange vågner (vi bor endda i byen med masser af larm og støj!).
Kalechen hænger/falder sammen.
Regnslaget som er Odders eget mærke sidder så dårligt på både liggedel og klapvognsdel. På liggedelen er det alt for stort, og på klapvognsdelen alt for lille, så det ikke kan komme helt med over kalechen. Hvis man tager det helt ned over kalechen, sidder det skråt øverst, så barnet får regnen ned på kroppen.
Selen er virkelig heller ikke god. Trods den kan justeres på mange måder, sidder den bare ikke ordentligt på vores barn (som altså er ganske almindelig af bygning), og hun falder frem i sædet, så selen strammer mellem hendes ben.
Alt i alt: knap 10.000kr for noget bras der virker som plastik og bare knirker helt vildt. Øv!

Besvarelse fra Oddervognen
Dårlig oplevelse ifm. reklamation hos BabySam Aalborg
Opdatering:
Odder har efterfølgende været meget behjælpelige over mail, og jeg har derfor ændret min vurdering.
--------------
Jeg var i dag inde for at oprette en reklamationssag på min Odder Vida fra 2021 hos BabySam Aalborg.
Reklamationen omhandlede at forhjulene efter syv måneders brug er begyndt at lave høje knirkelyde, som generer under kørsel med min datter.
Vognen blev tjekket af en tekniker fra Odder der kom ud til butikken. Først strammede han en skrue. Der var stadig knirkelyde, hvilket jeg fortalte butiksassistenten. Hun tog den ind til ham igen, og kom lidt senere ud med den. Nu havde teknikeren smurt mellem fælgen og dækket. Der var stadig knirkelyde. Butiksassistenten sagde at da vognen var brugt, så var det forventeligt med disse knirkelyde. Hun tilbød dog at ombytte forhjulene med dem fra en af butikkens lånemodeller, hvilket jeg sagde ja til, da de umiddelbart ikke knirkede lige så meget. Da jeg kom hjem fandt jeg ud af at de også knirker betydeligt.
Kan det virkelig passe at forhjulene efter kun syv måneders brug begynder at lave disse knirkelyde? Og kan det passe at man skal kæmpe en kamp for at blive taget alvorligt, når man henvender sig i butikken med sit problem?
Alt i alt en skuffende oplevelse.
Det er desværre heller ikke første gang vi har haft sådanne problemer. Tidligere havde vi et problem med at bagstellet låste spontant. Det blev efterset af en tekniker, som bare smurte stellet uden at løse noget. Den blev så efterfølgende sendt ind til Odders fabrik, og det blev ordnet der. Men igen, virkelig irriterende med denne tekniker, som lader til ikke at rigtig løse nogle problemer, men bare smører og spænder lidt hist og her. Det er spild af min tid, for det kræver mange køreture frem og tilbage til butikken.

Besvarelse fra Oddervognen
Bedste barnevogne på markedet 2022
Jeg har både testet Odder Vida og North gennem de sidste to år og det er virkelig gode barnevogne. Ja Odder havde lidt problemer med stellet til Vida efter lancering, men det er jo lang tid siden og synd at det stadigt giver dårlig omtale. Jeg har aldrig selv haft problemer med stel, hjul eller andet. Og Odders barnevogne er klart de mest sikre barnevogn, da hele barnevognskassen er understøttet af en solid ramme i stellet og ikke blot i midten som ved Emmaljunga.
Læs mere om de bedste barnevogne på markedet på begynderbaby.dk
Bestemt varm anbefaling til Odder herfra. Ps vognen er selv betalt og mine anmeldelser er ikke betalt af nogen. Jeg hjælper blot andre kommende forældre i forbrugsjunglen. Og lige meget hvilken barnevogn eller andet udstyr I vælger, vil jeg være taknemmelig om I kiggede forbi mit site inden køb 🙏🏻

Besvarelse fra Oddervognen
Odder North - Ikke pengene værd
Opdatering:
Mette fra Oddervognen.dk, har hjulpet med at vi kunne få et nyt styr på barnevognen.
_______________________________________
Vi har købt en Odder North til vores datter fra September 21. I midten af december begyndte hun at sove sine lurer i den og den er derfor blevet brugt i nu 5 måneder. Styret er falmet enormt meget i farven. Der er taget kontakt til BabySam, som blot siger at det er forventeligt og de vil ikke gøre noget. Jeg synes det er foruroligende, når man bruger 10.000+kr på en barnevogn, at den falmer så hurtig og at der ikke bliver fundet en løsning på problemet.

Besvarelse fra Oddervognen
Meget hård affjedring
Vi har altid været glad for Odder men da vi fik vores efternøler valgte vi at købe en Odder zip med store punkterfri hjul da vi bor på landet. Desværre er affjedringen så hård at babies hoved bobber rundt så meget at man næsten kunne frygte hjernerystelse. Man skal gå 2 km/t på grus for at prøve at forebygge det. Desuden bliver barnet vækket af al den bumlen rundt. Ville være rart med en noget blødere affjedring. Eller måske man kunne få valget om hjul med luft istedet hvis det kunne gøre en forskel.
Update til jeres svar på min anmeldelse:
Tak for råd om hvordan jeg kan støtte mit barn, det er dog mit 4. barn og jeg har været barsels samt neonatal sygeplejerske i en del år, så har lært nogle fif hen af vejen. Mit barn ligger I en voksipose med god støtte om hovede og krop. Jeg har lagt ham i ældre barnevogne af andre mærker hvor han lå helt roligt selv på ujævn vej med grus. Silvercross tar præmien men de er desværre i den dyre ende. Jeg overvejer at sælge jeres nye vogn for en gammel Silvercross grundet affjedringen.
mvh Antonia

Besvarelse fra Oddervognen
Dette er Trustpilot
Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.
Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.
Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.
Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.
Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.
Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.







