Øbro Elektric ApS - BONDEFANGERI !
Jeg har en lille butik på Østerbro, hvor jeg havde 3 elpærer i vinduet, som jeg ikke selv kunne få skiftet. En ven havde tilbudt at hjælpe, men der ville gå nogle uger. Derfor overvejede jeg at betale mig fra at få det gjort, dog afhængig af prisen, da det er en meget simpel opgave. Jeg kontaktede Øbro Elektric for at høre hvad de skulle have for den opgave. Jeg fik at vide, at de havde en timepris på 625 kr. inkl. moms. Jeg nævnte, at det jo var en nem opgave, der sandsynligvis ville tage kort tid, og spurgte derfor om der var en minimumspris/startpris. Jeg fik ordret svaret "Nej, du betaler kun for den tid elektrikeren bruger". På baggrund af den oplysning valgte jeg at hyre Øbro Elektric til opgaven.
Elektrikeren brugte præcis 15 min. i min butik, hvilket svare til 156,25 kr. med en timepris på 625 kr.
En måned efter modtager jeg en regning på 625 kr. Da jeg gør indsigelse mod regningen får jeg at vide, at der må være tale om en misforståelse, at de altid fakturere for minimum en times arbejde - og at det jo er helt normal kotyme i elbranchen. Det er imponerende, at der kan være tale om en misforståelse, og at de i virkeligheden fakturere for minimum en times arbejde, når jeg meget specifikt spurgte ind til netop dette, og fik at vide at der ikke var en mimimumspris. Hvad der er normal kotyme i elbranchen er bedøvende ligegyldigt - hvor skulle jeg vide det fra? Jeg stiller et simpelt spørgsmål og får svaret "nej". Så kan man ikke bagefter sige det drejer sig om en misforståelse. Der er ikke så meget at misforstå ved ja/nej spørgsmål. Når man gør et stort nummer ud af at spørge grundigt ind, for netop at undgå misforståelser, er det temmelig provokerende, at få at vide der er tale om en misforståelse. Der er tale om at medarbejderen har løjet - såre simpelt.
Havde jeg vidst, at jeg skulle betale 625 kr. for at få skiftet 3 pærer havde jeg aldrig bestilt elektrikeren!
At deres medarbejder, som jeg har mailet med bliver ved med at komme med latterlige undskyldninger, istedet for at bare at indrømme at hun har dummet sig, gør kun sagen endnu værre.
Vil bestemt ikke anbefale denne virksomhed til nogen, og vil aldrig selv benytte dem igen!
11. januar 2016
Uopfordret anmeldelse