Din lokale grønthandler
Nørrebro Apotek benytter ufaglært personale, der hverken kender til principperne for God Apotekerskik eller anden relevant lovgivning, hvorfor en ekspedition hos dem bedst kan beskrives som en tur i den lokale grønthandler. Ubehageligt og ubehøvlet personale der ikke kender til begrebet diskretion, og som ikke kræver samtykke ved udlevering af receptpligtig medicin afhentet af pårørende, men som kræver fremvisning af sundhedskort eller anden ID før udlevering af receptpligtig medicin til den person, der står på recepten og som ellers kan oplyse cpr-nr, præparat, dosis mv. Hvis du betaler for en pakke medicin, som ikke er klar til afhentning, så påstår apoteket, at du ikke har betalt og henviser til, at du skal bevise det med en kvittering, selvom det fulde beløb er indberettet til Sygeforsikring Danmark og naturligvis 100% fremgår af apotekets betalingssystem. Nørrebro Apotek overholder heller ikke deres tavshedspligt og fortæller beredvilligt din pårørende, hvilken diagnose du har, selvom de ikke er blevet spurgt eller bedt om det.
Nørrebro Apotek er derfor indklaget til Apotekernævnet, Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientklager, og kan forvente en politianmeldelse for svindel og tyveri for betaling af medicin, som de kræver dokumentation for har fundet sted med begrundelsen, at de ikke kan se i deres system, at der er betalt, selvom kvitteringen dokumenterer det modsatte.
Nørrebro Apotek responderer ikke på klager over deres æreskrænkende diskriminerende nedladende og fuldstændigt uacceptable behandling af deres kunder og er på ingen måde værdige til at forvalte så vigtigt et erhverv som et apotek
16. april 2021
Uopfordret anmeldelse