Meget mærkelig kundebetjening..
Jeg har tidligere haft gode oplevelser med MYInternetSecuritys kundebetjening, men min seneste dialog med dem, var mildest talt underlig.
Jeg ringede til kundeservice for at få fornyet min licens, som var udløbet for få dage siden. Den driftige kundemedarbejder gik straks igang med at scanne min computer, og fortalte mig, at det program jeg havde (MyInternetSecurity PLUS) slet ikke var et antivirusprogram. Hvilket er højst besynderligt eftersom, at dette faktisk står øverst på listen over pakkens funktioner. Herefter bemærkede kundemedarbejderen, at det var en gamle computer, jeg havde, og stillede indgående spørgsmål til, hvad jeg brugte computeren til. En højst upassende adfærd. Computeren - mente han - skulle måske ses på af deres teknikere.
Jeg udbad mig på den baggrund betænkningstid, og købte istedet min licensfornyelse på nettet. Licenskoden er indtastet og alt virker nu upåklageligt. Selve programmet rapporterer ikke om trusler eller virus og har da også en scanningsfunktion med 'The best Antivirus Technology in the world" som det hedder.
Gad vide hvad man skal tro? Næste gang vil jeg i god tid kikke efter et alternativt produkt.








