Flytning med skader, ingen faktura og ingen respons ved henvendelse til firmaet!
Hold jer langt væk fra dette firma - 0 stjerner herfra, men ikke muligt!
Hej Martin,
Denne mail SKULLE du have haft allerede dagen efter, at I var hyret til en flytning på ovenstående adresse. Dette er ikke sket, og jeg er udemærket klar over, at man som kunde, tilsyneladende, kun har 7 dage til at indgive en klage over ødelagte ejendele. Denne oplevelse, med jeres uprofessionelle flytning, har medført STOR vrede, både hos min gamle svigermor, men også hos min mand og jeg.
I var hyret til en flytning på 3 timer, samt 2 mand, og I var lynhurtige (FOR hurtige, skulle det vise sig), da min svigermor - og min mand og jeg, efterfølgende opdagede, at der var op til FLERE skrammer på hendes reolsektioner, hvilket der absolut IKKE var nogle af, inden I kom ind i billedet som flyttefirma. ÆRGERLIGT, at der ikke var taget billeder af hendes ejendele inden flytningen,hvilket er et af de gode råd som gives, inden et flyttefirma kommer, så vi havde beviser for vores klage.
I havde 45 min. tilbage af jeres rådighedstid - HVORFOR skal det gå så stærkt, at I ødelægger folks ting, samt efterlader en reolsektion oppe på et rullebord, så jeg måtte ud og hente en personale, så han kunne hjælpe mig med at løfte reolsektionen ned fra rullebordet! Jeg turde ikke løfte den alene - og kunne heller ikke.
Da jeg var nede ved flyttebilen for et øjeblik, hørte jeg et ordentligt "gunk" inde fra flyttebilen; måske at det var der, at det ene hjørne på en af reolsektionerne, blev smadret, eller gik det FOR stærkt ned af trapperne med flytningen?
Vi sidder tilbage med en MEGA vrede over denne manglende respekt for kundernes ejendele, og undrer os over, at I nok så flot skriver nedenstående på jeres hjemmeside, hvilket absolut IKKE lever op til vores oplevelse med jer som flyttefirma:
"Vores team består af dygtige, engagerede flyttemænd, der har både erfaring og ekspertise til at håndtere alle aspekter af flytteprocessen. Hos MJ Flyt gør vi en ære i at behandle dine ejendele med omhu og respekt, så du kan føle dig sikker på, at alt kommer trygt frem til din nye adresse"
Vi tilbyder
Fleksible løsninger: Fra komplet flytteservice til hjælp med enkelte opgaver.
Sikker transport: Vores udstyr og metoder sikrer, at dine ejendele transporteres sikkert.
Kundetilfredshed: Vi sætter kundens behov først og går altid ekstra skridtet for at sikre en god oplevelse.
Erfaring og kompetence: Vores team består af erfarne professionelle, der kender alle aspekter af flytning".
I fik jeres betaling, og jeg bad om en faktura tilsendt, hvorved I spurgte, om I havde min mail, hvilket jeg svarede ja til. Denne har jeg ALDRIG modtaget, og forventer selvfølgelig, at I sender mig den. Det er en utrolig utilgivelig opførsel, at I, velvidende om skader, intet nævner til mig, og bare skynder jer ud af vagten. Det varer længe, inden denne oplevelse med jer er ude af svigermors, min mands - og mit system, med en sådan opførsel, fra et såkaldt "professionelt" flyttefirma.
Jeg har ikke mulighed for at vedhæfte billeder af reolsektionerne i denne mail, men sender dem fra min telefon. Hvis de ikke er kommet frem, må I sige til, og jeg prøver at sende dem igen, men det er vel også spildt tid; både denne mail, samt billeder, da jeg ikke regner med, at I reagerer overhovedet på min henvendelse. Men et godt råd: Læs jeres egne krav til jer selv som flyttefirma, som nok så flot står på jeres hjemmeside. Tomme ord ...
Med IKKE venlig hilsen
Anne
12. december 2024
Uopfordret anmeldelse