Så dårligt
Jeg ved dårligt, hvor jeg skal starte.
Vi har bestilt gaver til samtlige af vores medarbejdere gennem mitgavevalg.nu. Vi fik oplyst, at gaverne ville blive leveret senest i uge 51, således vores medarbejdere kunne få gaverne med hjem, inden de gik på ferie fredag den. 18. december.
Fredag den 18. december 2020
Vi modtog en levering fredag den 18. december 2020. Denne levering skete til vores tidligere virksomhedsadresse. Vi måtte derfor henterne pakkerne i personbil for at fragte dem hen til vores nye virksomhedsadresse. Idét vi er færdige med at flytte samtlige af pakkerne, kan vi konstatere, at vi har modtaget forkerte gaver i en lavere prisklasse.
Vi ringer straks samme dag til jeres support for at meddele den forkerte leverance.
Vi får fat i Niels inde hos jer.
Niels informerer os, at han vil gå videre med det og ringe tilbage hurtigst muligt.
Der går imidlertid 50 minutter, hvor vi ikke hører nærmere, hvorfor vi ser os nødsaget til at ringe tilbage. Vi bliver i den forbindelse lovet, at de forkerte gaver vil blive afhentet samme dag inden kl. 14.00, ligesom vi vil få vores rigtige gaver udleveret.
Kl. 15.30 samme dag står vi igen uden nogen informationer eller opdateringer, hvorfor vi igen ser os nødsaget til at ringe for at få en opdatering. Vi får på dette tidspunkt at vide, at de nok først kommer og henter gaverne mandag den 21. december 2020, ligesom vi nok får vores gaver på denne dato.
Mandag den 21. december 2020
Vi får ingen instruktioner eller opdateringer mandag morgen/formiddag, og derfor ringer vi ind til jeres support. Vi får i den forbindelse at vide, at der er planlagt afhentning og levering på dagen. Cirka kl. 12.00 bliver de forkerte leverede gaver afhentet, men der sker ikke levering af vores gaver.
Jeg skal igen understrege, at vi får ingen informationer fra mitgavevalg. Vi ringer derfor ind til support igen, hvor vi får at vide, at der først vil ske levering tirsdag den 22. december 2020.
Tirsdag den 22. december 2020
I løbet af formiddagen modtager vi gaverne.
Vi kan i den forbindelse konstatere, at der er leveret mangelfuldt og forkert. Vi får udleveret et forkert ur samt manglende levering af knive.
Opsamlende
Jeg kan ikke udtrykke hvor skuffende, ringe og uprofessionelt et forløb, vi har oplevet. Selvfølgelig kan der ske menneskelige fejl, men vi har på intet tidspunkt fået en undskyldning eller blevet informeret om fejlene hos mitgavevalg.
Vi har tværtimod alene fået oplyst, at fejlen ligger hos fragtvirksomheden, og det er simpelthen løgn – og det er afskyeligt. Vi kan nemlig se, at fragtfirmaet har leveret fuldstændig korrekt efter jeres instruktioner, så at I forsøger at tørre den af på fragtfirmaet er simpelthen decideret usmageligt og amoralsk.
23. december 2020
Uopfordret anmeldelse