Holde jer Væk Væk
Hold jer langt væk – uprofessionel og uansvarlig behandling
Jeg mødte Galina for cirka tre uger siden. Allerede fra starten var hendes fokus udelukkende på at sælge produkter og tale om priser – ikke på min hud eller mine behov.
Jeg fik en dårlig fornemmelse, men valgte alligevel at stole på hende i håbet om at få behandlet mine pigmentpletter. Hun oplyste intet om mulige bivirkninger og foretog ingen reel hudanalyse (fx med lys eller vurdering af hudtype), hvilket jeg efterfølgende finder meget kritisabelt.
Jeg blev overtalt til at købe tre forskellige cremer og startede behandlingen. Efter mindre end to uger reagerede min hud voldsomt: svie, kløe og alvorlig irritation. Jeg kontaktede hende straks. Hun svarede ikke på mine beskeder, men tog telefonen – og virkede uinteresseret og afvisende. Hun påstod, at reaktionen var “helt normal” og anbefalede blot en pause på tre dage.
Det fulgte jeg – men min hud blev kun værre.
Jeg kontaktede derefter min egen læge, som henviste mig til en hudlæge. Jeg forsøgte igen at kontakte Galina, men blev mødt med ligegyldighed.
Jeg har efterfølgende krævet mine penge tilbage, men uden resultat.
Jeg skriver denne anmeldelse for at advare andre. Min oplevelse er, at der er tale om vildledning og manglende faglig ansvarlighed.
Sagen bliver nu taget videre til Styrelsen for Patientsikkerhed og Forbrugerklagenævnet. Min læge har dokumenteret forløbet i journalen og taget billeder af min hud, så der foreligger bevismateriale.
Undgå denne klinik!

Besvarelse fra Mesofocus







