Egentlig skulle vi "kun" have malet…
Egentlig skulle vi "kun" have malet sternbrædderne på vores høje hus. Gammel maling var skallet af, og det så forfærdeligt ud.
Men da vi så, hvordan malerpigerne arbejdede, så bestemte vi os til at få malet alt vores udvendige træværk. Der er meget træværk, og det havde ikke set en pensel i over 15 år.
Vi har haft hus (og håndværkere) i næsten 50 år. Vi har aldrig haft håndværkere, som var mere grundige, omhyggelige og flittige end malerpigerne. De bruger også hovedet, mens de arbejder; noget der ikke er helt givet, har vi lært over årene. De er også super gode til afdækning og oprydning, og så er de smaddersøde at have gående.
Det bliver også Malerpigerne Dollard, vi ringer til, når der skal males igen. Hver gang.
