Ekspert indretningsvejledning med udgangspunkt i dine behov
Vi kan på det allervarmeste anbefale M15 og Mariann Hvid Johannesen til indretningshjælp og vejledning. Vi er den slags kunder der vender tilbage igen og igen, og det er en god grund til. Vi har fået hjælp til klargøring af hus til salg, indretning af sommerhus til udlejning, og inden for den nærmeste fremtid vil vi gerne igang med nyindretning af vores nuværende hus, hvor vi helt sikkert også vil læne os op af Marianns råd og vejledning. Vi vender tilbage til Mariann og M15, fordi Mariann laver et gennemført stykke indretningsarbejde og giver os kyndig vejledning med en plan for huset og alle rum samt en produktliste, vi kan arbejde ud fra. Mariann forstår omgående vores behov og situation, lytter til vores tanker og ideer og tager udgangspunkt i det interiør vi allerede har, når det er muligt. Samtidig udfordrer hun os til at tænke ud af boksen og i nye baner, og det er virkelig rart, når man ikke selv har så stor sans for indretning og måske tøver med at vove sig ud på ukendte veje. Så vi har måske været skeptiske i nogle tilfælde, men er endt med at stole på Marianns erfaring og faglighed, og det har vi aldrig fortrudt. Da vi har samarbejdet med Mariann i forbindelse med klargøring af huse til salg og udleje har det også været vigtigt for os, at det ikke skulle koste en formue. Og her føler vi virkelig også, at Mariann har forstået den situation vi har været i og kyndigt tilpasset sin råd og vejledning herefter. Vi er sikre på, at Marianns produktkendskab strækker sig over interiør og møbler i alle prisklasser og typer og kan appellere til alle typer indretningsopgaver, man måtte have.
Så har I brug for inspiration, ideer, friske tanker og kyndig eksperthjælp til indretning af jeres bolig, er et besøg fra Mariann fra M15 et godt sted at starte.
4. maj 2021
Uopfordret anmeldelse