Dårlig oplevelse fra start til slut
Jeg tog mit kørekort hos Leif&Lene og havde en dårlig oplevelse fra start til slut. Til teori blev tingene ikke forklaret ordenligt igennem efter timerne, og vi fik en vis antal tid til at gå igennem teorien på, hvor nogle elever var hurtigere end andre, så hvis man var færdig senere end de andre elever skyndte man sig igennem teorien så de ikke skulle vente for længe, hvor omvendt man skulle vente i nogengange op til 20 minutter på at andre var færdig med deres teori. Når jeg kørte i bil med kørelærer ( Leif ) blev der brugt nedladende sprog, råbt og bandet når jeg lavede fejl - såsom “Tag dig sammen” og “Gør det nu ordenligt forhelvede!” ( uden at det var en farlig situation. ) Han påpeger hver gang der bliver lavet fejl, men siger intet når man gør det rigtigt - hvilket giver føelsen af at man kun laver fejl. Der bliver givet instruktioner i det man skal udføre dem, i stedet for at sige det i ordenlig tid, hvilket gør at man ikke kan nå at udføre manøvren ordenligt - hvorpå kørelærer så skælder ud når jeg lavede nævte fejl. Tit fik jeg at vide at jeg gjorde ting forkert, men uden at forklare hvorfor, hvilket man ikke lærer særlig meget af. Jeg kunne tydeligt mærke i det jeg satte sig ind i bilen om Kørelæreren var i dårligt humør den dag, og overordnet virkede han irritabel de meste af tiden. På visse dage når jeg kom hjem fra at køre, var jeg på randen til gråd pga hvor dårlig en oplevelse jeg havde i bilen. Der blev lagt en masse ekstra timer på, uden begrundelse og uden at jeg kunne sige noget til det, og han gav udtryk for at jeg slet ikke var i stand til at køre bil indtil jeg sjovt nok havde haft den sidste ekstra time, som så skulle have gjordt den kæmpe forskel, selvom jeg kørte præcist som de andre gange. Ekstra timerne var meget dyre, med en pris på 10kr i minuttet, og 600kr i timen! Det vil sige en ekstra lektion blev 900kr, mindst. Det gav mig økonomiske problemer, da jeg ikke havde regnet med der skulle komme SÅ mange dyre ekstra timer, da jeg brugte LANGT over det budget af penge jeg havde sparet op til kørekort, som ellers skulle være nok til lovpakke + prøver og lidt ekstra. Jeg mener at han bevidst køre på ens selvtillid og gør en usikker, så han kan få flere ekstra timer, og at han udnytter når unge tager kort hos ham fordi de ikke ved bedre. Det er en pengemaskine, og jeg kan absolut ikke anbefale at tage dit kørekort her.
6. april 2022
Uopfordret anmeldelse