Lamai Safarilodge
En FANTASTISK oplevelse!!!
Vi ankom til Lamai den 12/1 2026 i let regn (jeg kan ligeså godt advare om, at vand bliver et gennemgående tema i denne anmeldelse). Vi blev modtaget med varme og imødekommenhed og fik vores meget udmærkede værelser.
Dagen efter stod vi op kl 5 for at tage på gamedrive, men lederen af lodgen, Jesse, beklagede at det regnede for meget til at det var forsvarligt at køre ud, og i stedet kørte vi ud kl 10. Vi nåede at se næsehorn, en stor hanelefant, 2 løvinder og et skønsomt udvalg af fugle og antiloper, før en af de tre jeeps efter en time kørte fast i mudderet. Jesse, som vi kørte med, kørte til undsætning sammen den tredje jeep, men vi kørte også fast. Vi sad der i to timer (mens en traktor også kørte fast), indtil det lykkedes at trække vores jeep fri og overføre resten af os til andre køretøjer.
Dagen efter tog regnen til, og vi fandt ud af, at det var resterne af en tyfon, vi sloges med. På tredjedagen kunne vi heller ikke komme ud, men alle på lodgen var voldsomt søde og imødekommende og oplyste os hele tiden om situationen og hvilke planer og udsigter, vi havde. Om aftenen steg vandstanden i floden, som lodgen ligger smukt op ad, og da vi mødte op til aftensmaden, fortalte Jesse, at vi efter forretten skulle pakke vores ting, fordi vi muligvis skulle evakueres med helikopter. Fem minutter senere bad han os om at gribe, hvad vi kunne og rykke op på en højereliggende terrasse, da køkkenet var ved at blive oversvømmet og strømmen i hovedbygningen var gået. På vejen over gårdspladsen opdagede vi, at vandet på den halve time, der vel var gået, var steget til lige under knæene.
Vi satte os og tænkte, at vi nok ikke skulle regne med mere mad, men næ nej; fra køkkenet bjærgede de gryder med mad og højt humør. Og så brød diget lige efter lodgen, og vandet forsvandt lige så hurtigt, som det var kommet.
Dagen efter blev vi evakueret med helikoptere til den nærmeste by, hvor Jesse havde reserveret værelser på Radisson (hvordan det var lykkedes med alle de mennesker, der blev evakueret ud af Kruger, er mig stadig en gåde).
På vejen ud så vi, hvordan veje var skyllet væk, og andre lodges lå under vand, og Kruger var for første gang i 50 år fuldkommen lukket for besøgende.
Jesse, Signe og Lasse, som også arbejdede på lodgen, var med HELE vejen, og vi følte os fuldkommen trygge, der var masser af smil og latter og god mad (dér kunne Radisson lære noget). Servicen var uovertruffen, og selvom vi ikke oplevede det, vi tog derned for, kom vi hjem mange flere oplevelser rigere, og vi er kun blevet mere sultne for at opleve mere. Og når vi skal afsted igen, skal det HELT SIKKERT være til Lamai, hvor vi krydser fingre for at møde Jesse, Signe, Lasse og de andre ansatte på lodgen.
Det er desværre kun muligt at give fem stjerner herinde, for Lamai og de ansatte på Lamai fortjener mange flere.
6. februar 2026
Uopfordret anmeldelse