To møder med firmaet og nu er vi blevet sagsøgt !
Hold dig langt væk fra dette firma. Vi havde en indledende dialog med dem om at finde en manager til vores forretning og modtager et tilbud på 250.000kr for at finde en kandidat. Det var i den høje pris ende, men besluttede alligevel, at det kunne give mening, hvis de var så gode som de påstod. Det skulle vise sig, at være en stor fejltagelse.
Jeg talte i telefon med dem, og sagde at vi godt ville kigge videre på opgaven og vi aftalte, at vi skulle have et opstartsmøde/interview og at vi ville blive kontaktet herom. Jeg forventede herefter, at vi havde et møde, og der derefter ville blive fremlagt en kontrakt til gennemlæsning og som vi kunne underskrive. Vi modtog ingen kontrakt, og da vi en uge senere sagde til dem at vi ikke ville videre med dem, fik vi intet at vide om at vi skulle betale for at komme ud af "aftalen" som altså endnu ikke var modtaget og underskrevet. Men noget tid efter fik vi en faktura på 62.500,- for det viste sig at de havde skrevet det ind i deres betingelser, gemt bagerst i deres tilbudet vi modtog måneder forinden.
Vi er nu her over et år senere blevet stævnet af deres advokat, fordi vi ikke har betalt deres faktura. Vi havde dengang tilbudt at betale den, mod at vi så modtog det materiale og arbejde de angiveligt skulle have lavet på sagen. Men dette har de aldrig ville sende til os. Vi bad også om redegørelse for deres tidsforbrug. Dette har vi heller ikke modtaget. For faktum er, at de intet har lavet og vi har heller aldrig haft det opstartsmøde, så de kunne udfører arbejdet.
Deres voldsomt aggressive advokat sendte en mail med trussel og udkast til en stævning for ca. en uge siden. Hvis ikke vi betalte NU, så ville de stævne vores selskab. Vi sendte det til vores advokat som først fik mulighed for, at håndtere sagen igår, hvor han udbad sig materialet og aftalen i mellem partnerne. Men dette afviste deres advokaten at sende og her til morgen har de stævnet os. Vi har slet ikke haft mulighed for dialog med dem.
Vi havde intet hørt fra firmaet i 8-9 måneder, ikke en rykker eller lignende. De har nu heller ikke faktureret det rigtige selskab. Det selskab de fakturede er jeg slet ikke medejer af. Vi modtog faktisk først den rigtige faktura samme dag som deres stævningsudkast.
De har trods flere anmodninger aldrig leveret materialet, som de vil have betaling for.
Hvis selskabet rent faktisk havde lavet noget arbejde og havde udleveret det til os, så ville jeg med glæde betale for det.
Det er så ærgerligt, at nogle virksomheder håndterer kunder sådan i 2023. Det fører kun dårligt omdømme med sig. Min anbefaling er, at du finder et andet rekrutteringsfirma. De er nogle høkere og de kører bondefangeri i deres kontrakter! Hold dig hellere væk. Det er ikke ulejligheden værd.





