Dårligeste service i lang tid
Jeg bestilte et Aerohive Access Point primo december og alt så godt ud. Da jeg ikke havde modtaget det ultimo december ringede jeg til Wifi-shop.dk og det viste sig, at jeg også skulle have et abonnement, men de havde ved en fejl ikke fået kontaktet mig. Fair nok - jeg bestilte abonnementet og ventede.
I januar var jeg i kontakt med wifi-shop (jyskdata.com) 4-6 gange hvor de hver gang lovede at ringe tilbage. Ikke en eneste gang ringede de som lovet.
Da jeg ringede og ville annullere min ordre kunne ham jeg talte med ikke hjælpe, men de ville ringe tilbage - needless to say, det skete ikke. Nu har jeg netop modtaget en mail om at mit AP er afsendt!
Jeg kan roligt sige, at vi aldrig handler der igen.



