Vær varsom mht. følgende..!
Vi har benyttet os af Shahos firma 2 gange og første gang var ganske udmærket - et godt stykke arbejde til en fair pris.
2. gang, derimod, er det gået knap så godt. Først fik vi en pris på skrift, der blev lavet om til næsten det dobbelte, da han kom herud (vi tænkte at det stadig var en fin pris - da vi jo regnede med et flot resultat, som første gang).
Jeg bad om en hvidlakering og der blev ikke spurgt ind til detajler om graden af hvid osv. Shaho giver udtryk for, at det udelukkende er min fejl, jeg mener dog vi deler fejlen af ikke at få afklaret hvilken tone gulvene skulle have. En god vejledning kunne have været at forklare hvordan de forskellige træsorter ville komme til at se ud bagefter.
Havde håbet på et mere ensartet resultat. Desuden var der meget lidt forskel at se i nuancerne i træet fra det blev afslebet, til det resultat, som vi nu er blevet efterladt med. Vi finder også ud af, ved at snakke med andre sagkyndige, at gulvene skulle have haft mellemslibning mellem hver lakering - hvilket han IKKE har gjort.
Shaho kom dog ud efterfølgende, for at forsøge at rette op på den uklædelige gule farve i træet - han lovede at han ville give det 2 gange lak, men ringede og sagde at han tog hjem, da ventetiden var for lang og lovede at komme en anden dag og give en ekstra gang lak. Da vi så forsøger at aftale tid til næste gang, vil han have ekstra betaling på trods af, at det utilfredstillende job indtil videre - dette var meget skuffende og virkede uprofessionelt.
At vi kom hjem til en smadret knap på vores gaskomfur og en væltet skulptur vi havde udenfor døren, som var blevet smadret i alle hjørner, det er jo hvad der kan ske, når man arbejder med store maskiner, men at vælge at fortie, at man har ødelagt andres ejendom, er en helt anden sag (hvilket er en af årsagerne til at jeg giver den kedelige karakter til dette firma)
Vi påtænker selv at forsøge at gøre gulvet færdigt, og da vi ringede for at høre hvilken slags lak Shaho bruger, vidste han ikke om det var vand eller oliebaseret - dette vidner nok desværre også om manglende knowhow og professionalisme.
Det har været utroligt stressende og gå og vente og håbe på at jobbet blev udbedret (da vi ikke kunne komme videre med at flytte vores ting tilbage i rummene igen, da de jo ikke er blevet gjort færdige). Men vi har givet op, da vi ikke kan smide flere penge i dette projekt, som desværre er en stor skuffelse - på nær et rum, hvor resultatet er blevet ok.
13. september 2019
Uopfordret anmeldelse