Ægte italiensk: magisk mad og nærværende værtspar
Jeg kan på det varmeste anbefale Italian Street Treats som stedet for din næste fest!
Vi var 52 til en rigtig ’voksenfest’ fra kl. 18 til 02.
I planlægningen var værterne meget lydhøre over for mine ønsker og kom med konstruktivt input til mine forslag. Vi havde en rar dialog og fik lagt en god plan for aftenen, så mine forventninger var helt i top.
Under festen og især efterfølgende har gæsterne rost maden til skyerne for både velsmag og anretning. Vinene var velvalgte til retterne. Betjeningen og værtsparret var ualmindeligt årvågne og søde hele aftenen.
Alle havde en fantastisk fest i det store, elegante og hyggelige lokale. Mine høje forventninger blev ikke alene indfriet, men klart overgået. Og jeg glæder mig allerede til den næste fest hos Italian Street Treats!








