🟥Forfærdelig hændelse🟥 📣
Jeg befinder mig på den blå planet med min søn, hvor tre personer fra skolen isbryderen tilsyneladende har ansvaret for hvad der synes at være syv børn. På trods af mange besøgende skoler den dag, lægger jeg mærke til, at tonen fra isbryder-personalet over for børnene virker ret uhensigtsmæssig, især fra en såkaldt “pædagog”.
Senere befinder jeg mig med min søn på legepladsen på den blå planet, hvor børnene fra isbryderen også leger. Her er jeg vidne til, at pædagogen på et tidspunkt tager hårdt fat om armene på en af drengene. Han siger aggressivt og sammenbidt samtidig med at han ryster i drengen: “Nu stopper du Kreaft**me med er du med!” Drengen havde svært ved at forstå, men opførte sig ikke uhensigtsmæssigt. Efterfølgende opstår der en mindre konflikt blandt drengene vedrørende leg med vand. En af drengene, en lyshåret og tilsyneladende mindre dreng, bliver ked af det, fordi de andre drenge tager noget af det vand, han leger med.
Pædagogen vælger herefter at trække voldsomt i drengen og flytte ham væk fra de andre drenge hen til et galender foran en lille dam på legepladsen. Drengen reagerer på pædagogens voldsomme håndtering og bliver meget ked af det. Pædagogen fastholder drengen og trækker ham rundt i tøjet og armene på en måde, der ser ret voldsom ud. Dette er på ingen måde en lovlig fastholdelse, og der føres ikke en dialog med det grædende barn. På et tidspunkt hænger drengen kun i sine fire fingre på gallenderet og kan ikke slippe, fordi pædagogen læner sig med hele sin vægt over hans fire fingre. På trods af barnets gråd fjerner pædagogens ikke sin hånd, men fortsætter med at presse barnets fingre mod gallenderet.
Barnet hænger der med kun i sine fingre i sin ene arm og hans overkrop kan ikke nå jorden, og det ser ud til at gøre ondt. Efterfølgende tager pædagogen Nick fat i barnets jakke, flår ham væk fra gallenderet og lægger ham på jorden. Han stiller sig med begge ben på hver side af drengen, og læner sig ind over ham og siger ting til drengen, som jeg ikke kan høre. Min søn bliver ked af det og vil gerne ind, da det ser alt for voldsomt ud. Jeg går hen til pædagogen og beder om hans navn og hvor han arbejder, og kommer i kontakt med en dame. Jeg er meget vred på forældrenes vegne over håndteringen af både børnene og situationen efterfølgende. Under en dialog med skolen oplyser de, at barnet har ADHD og kan være meget spontan i sit adfærdsmønster. Pædagogen har fortalt skolens ledelse, at barnet ville hoppe i dammen bag gallenderet, og det var derfor, han handlede, som han gjorde.
Men pædagogen tager selv barnet hen til dammen og begynder at overmande barnet ved blandt andet at læne sig med hele sin vægt over dets fingre. Han river og flår i barnets tøj og arme. Det eneste signal, pædagogen sender til barnet, er: “Jeg er stærkere end dig, og hvis du ikke hører efter, bliver du bare trynet.” Som far til en dreng med autisme er jeg ekstremt ked af at have været vidne til denne episode, både på barnets og barnets forældres vegne. Det virker som om, man gør barnets sårbare tilstand til årsagen for at undslippe ansvaret for sin rådne opførsel. Desuden virker det ekstremt narcissistisk at give barnet skylden for sin egen uhensigtsmæssige adfærd.
Pædagogen kunne til enhver tid have fjernet barnet fra stedet, sat sig på en af bænkene væk fra dammen og holdt om barnet for at berolige det, hvis han var bange for, at det ville hoppe i vandet. Der blev overhovedet ikke vist omsorg eller anerkendelse for barnets følelser, men der blev bare startet et overlegent slagsmål med barnet. Jeg håber at nogle forældre ser dette, og holder ledelsen til ansvar for episoden, jeg har gjort alt hvad jeg kan, for at dette skulle håndteres, kontaktet kommunen og meldt hændelsen, kontaktet skolen med hændelsen, men man nægter simpelthen at forholde sig konkret til situationen, og er detsvære ret tavse om det hele.
Jeg syntes det er vigtig at vi værner om vores børn, og at de skoler der har ansvaret for de mest sårbare børn som isbryderen, sørger for at ansætte personale der kan rumme dette store ansvar. og det var absolut ikke tilfældet her.
Jeg har det fint med personalet peger fingre af mig, og tegner et billede af en hysterisk forældre, der ikke forstår hvad jeg snakker om, men episoden taler for sig selv. Man kan ikke forvente at folk der gør sådan noget vil stå til ansvar, og stå ved sin rådne adfærd, og man skulle tro at ledelsen på skolen skulle blive bekymret, hvis folk udefra indberetter sådan noget.
Jeg ønsker og håber det bedste for børnene der kommer i kontakt med den her pædagog, og håber at skolen finder noget personale, der kan rumme og drage omsorg for børnene.
Og jeg håber at denne besked kommer frem til forældrene, og at de ikke acceptere den her behandling af deres børn.
Tag endelig kontakt hvis der er spørgsmål vedr. hændelsen.
15. november 2023
Uopfordret anmeldelse