Husketeknik foredrag - ikke meget med hjem
Vi havde fornøjelsen af Ole Larsen / Husketeknik 's foredrag (på Lyngby Bibliotek) i aftes.
Ole Larsen holder tilsyneladende dette foredrag om husketeknik i mange sammenhænge, og i stort tal, og ifølge egen hjemmeside med godt respons. På biblioteket i Lyngby er det pt over 1000 på venteliste.
Det må være foredragets titel, som sælger billetter ("Fra dårlig hukommelse til klæbehjerne").
Foredraget er da OK, men i utroligt lavt tempo og dermed introduceres kun et par teknikker, som må formodes bekendt af de fleste.
Der vises et par sjove videoer - som jeg tror de fleste har set mange gange før. Og nogle "synsbedrag-billeder", som alle også kender.
Et par udmærkede øvelser er sådan set alt hvad man får med hjem - og de kunne have været introduceret og trænet på en halv time, ikke to.
Ole laver lidt tryllekunst for underholdningens skyld (han er også tryllekunstner), OK, meget sjovt, men ikke relevant (i hvert fald gør han ikke noget for at bringe det ind i en relevant kontekst).
... men jeg fik da lært at huske de 10 største lande i verden!




