Hej
Der må være tale om en misforståelse her. Henrik Simonsen er uddannet ejendomsmægler og medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening og dermed fuldt kvalificeret til at varetage bolighandler.
Bevis for uddannelse er sendt på mail
Jeg kan se, at det du henviser til som manglende viden, handler om spørgsmålet om, hvem der betaler for berigtigelsen. Ifølge lovgivningen skal en mægler oplyse om alle mulige omkostninger, han er bekendt med, kan opstå. Henrik har derfor korrekt oplyst dig om, hvad berigtigelsen vil koste, hvis køber ikke ønsker at betale denne del.
Praksis varierer i Danmark – på Sjælland er det normalt, at køber betaler, mens det i Jylland og på Fyn ofte er sælger. Det kan skabe forvirring, og Henrik har blot ønsket at give dig et fuldt overblik. Berigtigelsen er kun et tilbud, du ikke er forpligtet til at vælge. Hvis mægleren ikke havde oplyst om denne mulige udgift, kunne han i visse tilfælde selv ende med at skulle dække den.
Vi er kede af, at du ikke har ringet direkte til os, så vi kunne have afklaret misforståelsen med det samme. Desværre kan jeg se, at du har skrevet til no-reply@hurtigt-boligsalg.dk, hvilket betyder, at vi ikke har modtaget din tidligere mail og derfor ikke haft mulighed for at hjælpe.
Du er meget velkommen til at ringe direkte til mig på 20 70 44 58, hvis du ønsker en grundig gennemgang af forholdene i en formidlingsaftale.
Mvh
Patrick Fischer