En ærgerlig oplevelse
På en weekend i sommerhus besøger min mor på 76 år HL Mode på Vesterbrogade, Gilleleje for at finde en jakke til en forestående begravelse.
Hun finder en pæn strikjakke til 799,00kr. Tilbage i Kastrup på Amager opdager hun, at de har glemt at tage alarmen af. Hun ringer til HL Mode for at høre om der evt er en butik i København med samme alarmsystem. Vil HL Mode kontakte deres alarmleverandør med en forespørgsel? Det siger de ja til, men ringer ikke tilbage i løbet af dagen og heller ikke næste dag. Så jakken kommer ikke på til begravelsen, og hun hører ikke fra dem.
14 dage senere kører jeg min mor til Gilleleje, hvor man tager alarmen af. Der er ingen beklagelse over ikke at have ringet tilbage, eftersom "alarmleverandøren ikke ringede tilbage til dem. Min mor kunne jo også selv have forsøgt at finde en butik, der kunne tage alarmen af". Min mor fortæller, at hun glemte at bede om den rabat på 10%, som butikken yder til medlemmer af ÆldreSagen, kan hun få den nu?
Det er desværre for sent, og vi kan ikke få lov til at returnere jakken og købe den igen med rabatten, da de har 8 dages returret. I øvrigt kan ekspedienten ikke tage stilling til sådan noget og chefen er på ferie.
Jeg synes, at man kunne have gjort en bedre indsats for at løse problemet med alarmen. En dame på 76 år skal vel ikke rende fra butik til butik. Jeg synes også, at butikken kunne have givet rabatten. Om ikke andet så som en slags kompensation for min mors ærgrelse over ikke at kunne bruge jakken ved begravelsen og for ulejligheden med at køre fra Amager til Gilleleje for at få alarmen af.
11. oktober 2015
Uopfordret anmeldelse