Ekstrem dårlig service.
Vi havde torsdag d. 27/1 bestilt bord til syv kl. 17:00 og ved bestillingen udtrykkeligt gjort opmærksom på vi skulle være i Operaen inden kl. 18:45. Alt starter godt, vi bliver bænket og en sød tjener tager imod vores bestilling. Her går der omkring 30 min inden vi får vores første ret. Vi får vores forretter, der alle smager godt, men de retter der skulle være varme, er lunkne. Derudover går der 10 min. fra første til sidste mand har fået deres forret. Der bliver sat en kurv med 5 skiver brød, vi er syv. Da vi beder om mere brød, kommer der 4 tørre skiver. I mellemtiden har vi fået en mail med at Operaen er aflyst pga. corona, så selv om bordet ikke bliver ryddet, da vi er færdige med forretten, tager vi det afslappet. Dog, da det er gået 1 time siden forretten, tager vi fat i tjeneren, der fortæller vi er blevet glemt. Vi beder om mere brød, da vi efterhånden er godt sultne, først da vi rykker 2. gang, kommer der en kurv, der demonstrativt bliver sat hårdt på bordet. Efter 1 1/2 time lander der endelig en hovedret. Igen er flere af retterne lunkne. Det skal siges desserten kom som den skulle. Kl. 20:00 var vi færdige med at spise, kun 1 time efter vi skulle sidde i Operaen. På intet tidspunkt er der et forsøg på beklage vores oplevelse (man kunne f.eks. tilbudt en kop kaffe som plaster på såret) derimod virkede tjenerne ligegyldige og havde mere tid til at fyre dårlige vittigheder af end at betjene deres kunder, derudover blev vi fakturet for en dessert vi ikke havde fået. Hvis ikke Operaen var blevet aflyst, var vi gået efter forretten, uden at betale. Det er synd at de ikke har mere styr på betjeningen, da maden faktisk smagte rigtig godt. Så venner, hvis I skal på Grosen & Falkenbergs, skal i sætte en hel aften af til det. Og husk at checke regningen.
29. januar 2022
Uopfordret anmeldelse