Vi kan desværre ikke anbefale…
Vi kan desværre ikke anbefale 'Greenline anlægsgartner og træ pleje' (herefter Gltp) til anlæg af have. Det er der flere grunde til.
Vi skulle have anlagt vores græsplæne. Tidspunktet herfor blev oktober, hvilket jo heller ikke er optimalt, da det hurtigt blev koldt. Men vi var garanteret eftersåning til foråret, så vi tænkte at det nok gik.
Vores nabo benytter i samme periode Gltp til anlæg af deres have. Her det både græs og hæk samt belægning, som Gltp skal lave.
Det viser sig hurtigt i løbet af vinteren at plænen hos os mangler jord et sted, hvor der samler sig en stor vandpyt. Jeg skriver til gltp i december, for at informere om at der skal mere jord på. Jeg får svaret at de kommer til foråret og eftersår de bare pletter.
Vores naboer kontakter ligeledes Gltp op i gennem foråret og Gltp kommer ud og fikser noget belægning hos dem i februar. Omkring dette tidspunkt aftales at der bliver eftersået græs hos både os og vores nabo senest til maj.
Herefter bliver det rigtig svært at få kontakt på Gltp. Vores nabo prøver. Vi prøver. Men det er sjældent vores opkald eller sms'er besvares. Vores nabo kommer igennem i primo juni. Her meddeler Gltp at de ikke kan give en dato for hvornår de kommer, men at det bliver inden for ca. 14 dage.
Jeg kommer igennem d. 18. juni og her kan Gltp heller ikke give en dato, men igen loves jeg inden for 14 dage. Jeg beder om at få en dato snarest muligt, når Gltp kender den, men jeg hører aldrig noget fra dem. Det gør min nabo dog d. 3. juli og d. 4 juli er så dagen, hvor Gltp var forbi vores to haver.
Uheldigvis var hverken vi eller vores naboer hjemme da de var forbi og hverken vi eller vores naboer føler at vi har fået den eftersåning vi var blevet lovet. Der er stadig masser af bare pletter i vores plæner og vi er også usikre på om den jord vi har fået lagt på det hul vi havde i plænen, er nok.
Men der har været nul kommunikation fra Gltp med os eller vores naboer og nu er vi tilbage ved den efterhånden alt for kendte følelse af ikke at kunne komme i kontakt med Gltp.
Man hører ofte om dårlige håndværkere / servicevirksomheder, men vi har aldrig haft en dårligere oplevelse end vi den vi har haft med Gltp.
Og det værste er at det nemt kunne være blevet undgået, hvis bare kommunikationen havde været der. Havde man kunne tale/skrive sammen om tingene, så er jeg ret sikker på at denne anmeldelse kunne have været undgået.
5. juli 2019
Uopfordret anmeldelse