Ubehagelig oplevelse med (edderkop) dårlig kommunikation og mangelfuld renhed
Jeg bestilte min pakke tilbage i april, hvor jeg havde bestilt et par sorte shorts, en blå sweatshirt, et par bukser og en lyserød T‑shirt. Jeg fik senere at vide gennem en sød kollega, at shortsene og T‑shirten ikke var på lager, og at der derfor ville være længere ventetid. ( det var netop 3 uger før pakken ankom )
Selvom jeg tidligere havde ringet til webshoppen, oplevede jeg desværre, at kommunikationen mellem Casper (ejeren) og kollegaen ikke fungerede ordentligt. Jeg endte igen med at skulle kontakte hende personligt for at få en opdatering.
Da jeg endelig modtog min pakke, fik jeg et par sokker som kompensation for ulejligheden. Men jeg blev virkelig chokeret, da jeg fandt en edderkop oven på bukserne. Det var en meget ubehagelig oplevelse, og jeg ved ikke, hvilket miljø pakkerne bliver pakket i, men der var også en del fnug på tøjet og syninger, der ikke var ordentligt lavet.
Da jeg kontaktede Casper igen, virkede det som om, han ikke helt forstod situationen. Han var også lidt hård i tonen og mente, at sokkerne jo stadig var gratis. Det havde jeg svært ved at tage som et tilfredsstillende svar, da jeg hverken havde bedt om sokkerne eller en edderkop i min pakke.
Jeg håber ikke, andre har oplevet det samme. Det virker som en god idé at vaske tøjet, før man tager det på, da miljøet, hvor pakkerne bliver pakket, ikke fremstår særlig rent. Jeg har desuden billeder af hændelsen, men jeg har endnu ikke fundet ud af, hvordan man uploader dem. Jeg kan også kontaktes på mail, hvis det er nødvendigt.







