Man burde kunne give dem 0 stjerner
Hej alle,
Normalt skriver jeg ikke anmeldelser, men det her der skete i går er simpelthen for ringe til ikke at skrive om, og dele med jer alle.
I går kom jeg hjem fra en operation og hele min familie har derfor taget af mig, både inde og uden for hospitalet, derfor da vi kom hjem var vi alle helt smadret, og havde ikke energi til at stå og lave mad - jeg kan ikke lave mad, da jeg er sengeliggende pga. operationen.
Vi ender så med at bestille Flintstones pizza pga. det er tæt på os, og lige den nemmest mulighed.
Vi ringer ind og bestiller maden kl.18.27.
Vi ringer så igen 20 minutter efter, for at tjekke op på, hvor langt de er med maden, da de ikke sagde hvor lang tid der ville gå før vi fik maden. Manden i røret siger, at budet er kørt. Da der så går yderligere 20 min ringer vi tilbage, da det ikke tager mere end 5 min fra restauranten til vores hjem. Denne her gang siger manden i røret, at de er klar med maden om 5 minutter. Vi tænker nu, at det er lidt mærkeligt, da han sidste gang sagde, at budet var kørt, men vi tænkte ikke mere over det, da vi var sultne og bare ville have vores mad.
Så går der 30 min, og vi kan ikke vente mere på vores mad, så vi ringer egentlig for at afbestille, men så siger manden i røret at budet er kørt, så vi tænker okay lad os bare vente lidt mere.
Vi ender så med at få vores mad kl.19.45, altså 1 time og 18 minutter senere, hvilket ikke er i orden, når manden i røret bliver ved med at bilde os alt muligt ind, i stedet for at sige konkret hvor lang tid der går, og det rigtige tidspunkt når budet faktisk kører ud med maden.
Når vi så endelig får maden er fiskefileten, SLET ikke sprød, men helt slasket og olieret, og pommes fritterne, som hørte til fiskefilet menuen, var for det første helt kolde og slasket, og ALT for saltet. Derudover fik vi ikke mayo eller remoulade, som hørte med til fiskefilet menuen. Endvidere var margaritaen, som vi bestilte også ALT for saltet og kold.
Til slut bad vi om en durum med falafel uden dressing, da min søster er laktose intolerant, men det ignorerede de og proppede dressing på alligevel.
Det her er VIRKELIG en af de værste pizzasteder jeg har bestilt fra, og jeg er dybt skuffet. Jeg anbefaler ingen at tage herind og spise!
Hilsen en sur og skuffet kunde.
21. august 2021
Uopfordret anmeldelse