Fisker El, Vanløse, er under al kritik
ADVARSEL mod Fisker El, Vanløse
Jeg har netop haft rekvireret Fisker El, Vanløse, fordi jeg skulle have tjekket et lampeudtag og strammet tre stikkontakter. I forbindelse med selskabets montør sammen med en lærling lavede de tre simple opgaver, valgte de af egen drift og uden aftale om det at teste mit relæ. Det resulterede i en sprængt sikring i mit gasfyr, som de ikke opdagede al den stund, at de ikke tændte for strømmen i huset, da de forlod opgaven. Det opdagede jeg først, da jeg kom fra arbejde sidst på dagen og kunne konstatere, at fryseren var tøet op og huset iskoldt, fordi gasfyret ikke kørte.
Da Fisker El dagen efter så skulle skifte sikringen, ødelagde selskabets montør printplader i mit gasfyr, da låget skulle af/på. Det har kostet mig reparationer for 12.500,-!
Fisker El og ejer Erik Fisker er fløjtende ligeglad og løber bare fra ansvaret. Tværtimod har de sendt en solid regning på såvel tjek af lampeudtag, strammede stikdåser, udskiftning af sikring i gasfyr etc.
Jeg skal derfor kraftigt advare mod at bruge selskabet. Det der foregår er ganske enkelt under al kritik.
11. april 2015
Uopfordret anmeldelse