Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere
Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere
Virksomhedsoplysninger
Oplysningerne kommer fra forskellige eksterne kilder
ÅBENT HUS SØNDAG 12-14 - Engholmene er en del af Enghave Brygge som består af 10 nyanlagte øer, som fuldt udbygget vil rumme ca. 2.600 nye boliger og 1.600 arbejdspladser.
Kontaktoplysninger
Andre kiggede også på
Har kun haft positive oplevelser i…
Har kun haft positive oplevelser i forbindelse med mine køb af nu 2 lejligheder på Engholmene. Området er udviklet fantastisk og de ganske få fejl og mangler der har været i begge mine lejligheder bliver håndteret af NPV på helt professionel maner.
Det er utopisk at tro at nybygger uden fejl og mangler og at man kan flytte ind i en bygge fri zone men syntes generelt at byggeriet tager så meget hensyn til beboerne som muligt.
Kan herfra også kun rose Christian og resten af NPV temaet for deres professionelle og løsnings orienterede tilgang til tingene.
Fin oplevelse!
Det har været en fin oplevelse at følge med i byggeprojektet og se, hvordan Engholmene er blevet til.
Takket være NPVs måde at præsentere projektet på helt fra begyndelsen og senere i forløbet, informere og involvere købere hele vejen igennem processen.
NPV har helt klart kompetencen til at udvikle og styre den type byggeprojekter.
Naturligvis vil der altid være fejl og mangler, når der er tale om et kæmpe projekt, hvor der er så mange forskellige underentreprenørvirksomheder, faggrupper og håndværkere involveret!
Personligt har jeg altid fået høflig og professionel respons på mine henvendelser.
NPV er en pengemaskine
NPV er en pengemaskine.
Så længe du ikke har betalt, så er der ikke grænser for hvor godt serviceniveauet er.
Når du først har betalt, så er der ingen service og rettelse af fejl og mangler vil være en livsvarig kamp.
At NPV ikke tager deres købere alvorligt kan også ses på, at de ikke besvarer indlæg her.
Desværre er der ikke flere som anmelder NPV på Trustpilot. For det er nok de færreste på Kærholm/Engholmene som har noget godt at sige om NPV.
Tre år efter finder jeg stadig fejl - fejl som NPV ikke vil tage ansvar.
Under nedrivning af mit køkken viser det sig, at for at få plads til bordpladen, så fræser man da lige et hul i min væg. Det er da også nemmere end at bestille en ny bordplade. Men det viser endnu engang hvad NPV står for. NPV springer altid over, hvor gærdet er lavest. Uden at tænke på konsekvenserne for deres købere.
Når det er sagt. Så er der godt og dejligt at bo på Engholmene. Men NPV opfører sig ikke som en anstændig virksomhed.
Jeg vil på ingen måde fraråde at købe bolig på Engholmene. Man skal bare sikre sig god advokathjælp overfor NPV.
Klamphuggeri, byggesjusk og elendig service.
Klamphuggeri.
Jeg købte tilbage i 2016 et penthouse til tæt ved et to-cifret millionbeløb, som en projektlejlighed. Overtagelsesdag blev efterfølgende flyttet 3 mdr frem og derefter 1 mdr tilbage til 30.10.2017. På overtagelsesdagen virkede varme i lejligheden ikke. Flyttefolkene kunne ikke komme til, da fortorvet ikke var brolagt. Der manglede en altan. Derudover fandt vi yderligere ca 30 fejl. Over 125 fejl er siden indberettet via e-mail da netindberetningen ikke var lukket. De første 4-5 mdr blev der ikke udbedret fejl. Det blev stort set aldrig svaret ved hendvændelse. Planer for udbedrelse af fejl blev lovet og aldrig afleveret endsige overholdt. Køkkenet f. eks. var først - næsten - færdiginstalleret 9 mdr efter indflytning. Der manglede skuffer i skuffeskabene og alle fronter var totalt ridsede. 16 mdr efter overtagelse sidder 3,5 m høje og 4 m brede vinduespartier på 7. og 8. sal stadig 15 cm forskudt i forhold til hinanden på lodrette linier. Der mangler gulvvarme i et område af gulvet i soveværelse. 30% af min 65 m2 tagterrasse er 16 måneder efter indflytning ikke færdigmonteret og ubrugelig. Jeg har skriftlig lovning på forstærkning til jacuzi. Der sker intet. En stor væg tager eftermiddagssolen på ca 50% af tagterrassen. Væggen er ikke at finde på de oprindelige computergenererede tegninger. Indberettede ikke udbedrede fejl, fjernes rask væk fra fejllisten uden min viden. Det er næsten umuligt at holde check på status. Jeg har heldigvis screendumps. Det i Boligshoppen fremviste tilkøbte knastfri hvidolierede tilkøbte egeparketgulv var ved indflytningen spækket med knasthuller fyldt med grå polyfyla. Ved brug af væghængt fladskærms tv kan naboen tydeligt høre det igennem væggen Væggen spiller med. 2 år efter de første beboere flyttede ind vælter der stadig store mængder vand ned i den underjordiske P-kælder. NPV meldte det problem løst under tørken i sommers. Nu er hele gården brudt op. Hvidevarer, i det som luxus markedsførte byggeri, kommer uden undtagelse fra de allernederste hylder. Kogeplade, ovn og opvaskemaskine sidder som standard på samme gruppe (rettet). Iflg. købskontrakten er byggeriet udstyret med solceller. De mangler og NPV nægter efterfølgende at monterer dem. Dd. er der ikke udbedret fejl i lejligheden siden slut november. NPV undskylder med at de klampugger udførte fejl på byggeriet,skal bruges som bevismateriale imod hovedentreprenør CASA. En stor altan er skævt placeret og lidt for lille fordi plantegningen til underleverandør var fejlagtig.
Værelser har ikke det areal, de har på illustrationer og plantegning i salgskontrakten. Ombudsmanden har derfor meldt bygherre til politiet for vildledende markedsføring.
Hold jer langt væk fra bygherre NPV og hovedentreprenør CASA. Hvis man alligevel vil købe, så få indføjet i kontrakten, at 30% af købssummen tilbageholdes, indtil alle fejl og mangler er udbedret. Byggeriet er solgt som beliggende på en ø i Københavns Havn. Der er kun kanaler på 2 sider. Iflg. foto fra salgsmateriale var der kanaler hele vejen rundt og i salgsmaterialet er der intet nævnt om at at udgravningen af 3. kanal skal udskydes. Ved generalforsamling i jan. 17, blev der lovet udgravning af kanal i 2018 , siden igen ved mail i 2020 og nu vil NPV skyde udgravningen til 2022, og har ansøgt kommunen om dispensation for lokalplanen.
Boligdrømmen er et hverdagsmareridt
Vi har nu boet på Engholmene (Kærholm) i tre måneder og vil gerne dele vores oplevelser, så potentielle købere måske kan være bedre forberedt end vi var.
Det positive:
1) Beliggenheden er fantastisk - ingen vejstøj, flot udsigt til havneløbet og kort afstand til alt i byen
2) Flot anlagt gårdmiljø og promenade langs havnen
Det negative:
1) Sjusket bygget og afleveret - skæve skabe, glemt isolering og stærkt ridsede vinduer for blot at nævne et par eksempler
2) Såkaldt snedkerkøkken er billige standardelementer, hvor der dog er monteret tre skuffer, som er tappet sammen - det har intet med et snedkerkøkken at gøre
3) Vi købte sent i processen, så det var ikke muligt at lave tilvalg. Alligevel er vi rystede over, at f.eks. vaskemaskine og tørretumbler er de absolut billigste modeller i 2000-kroners klassen. Det er ikke godt nok i et byggeri, der praler af at være eksklusivt!
3) Fliserne på badeværelset ligger som et vaskebræt med spring på mellem 2 og 3 mm mellem hver flise. Tilsyneladende overholder det tolerancerne, men da fliserne har meget skarpe kanter, er det særdeles ubehageligt at gå på gulvet. Mureren, som prøvede at rette de værste fliser, kommenterede det med ordene: "Det er ikke godt, men nu overholder det tolerancerne"
4) Dårlig styring af mangeludbedring - efter tre måneder venter vi stadig på at få udbedret adskillige af vores mangler og NPV/Casa er begyndt at henvise til ét-års gennemgangen i stedet. Vi skal altså tilsyneladende nu vente i 9 måneder på at få lejligheden til at fungere - hvis fejlene overhovedet bliver rettet
Gode råd, hvis du overvejer at købe:
1) Beliggenheden er fantastisk, men vær forberedt på en sej kamp med NPV/Casa
2) Vær meget grundig ved afleveringsforretningen og lad være med at spilde tiden på små malerfejl, der er nemme at rette. Vi brugte to timer og måtte haste igennem til sidst, hvilket betød, at flere graverende fejl ikke kom med og ikke blev accepteret efterfølgende. Sørg endelig for at have en byggesagkyndig med
3) Vent eventuelt med at købe til byggeriet står færdigt, så du kan se, hvordan lejlighederne reelt er bygget. Alene i vores opgang er der stor forskel på, hvor mange fejl de enkelte lejligheder har
4) Køber du en lejlighed, der er færdigbygget, så sørg også her for at have en byggesagkyndig med og spørg ind til, om fejl og mangler er udbedret
5) Lad dig ikke stresse af et tilsyneladende flot salg i projektet. En ejendomsmægler glemte en liste hos os, hvoraf det fremgik, at ganske mange lejligheder var "Proforma-solgt", så salgstallene ser flottere ud, end de er
Samlet set har fejl, mangler og i særdeleshed et dårligt udført badeværelse slået store skår i vores boligdrøm. Samtidig er NPV/Casa tilsyneladende mere interesseret i at sælge og bygge nye lejligheder end at gøre det færdigt, som de har fået pengene for.
Måske er det ikke anderledes ved andre projektsalg, men i så fald er det værd at overveje, om ikke man skulle slå koldt vand i blodet og i stedet købe noget, som står færdigt, så man ved, hvad man får. Det vil i hvert fald være vores anbefaling til potentielle købere her på Engholmene.
De er ikke styr på noget som helst
De er ikke styr på noget som helst. Deres hjemmeside er ikke opdateret og ejendomsmægleren var utrolig ubehøvlet. Gad vide hvordan de så behandler én når man har købt bolig.
Dette er Trustpilot
Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.
Virksomheder kan bede deres kunder skrive en anmeldelse ved hjælp af automatiske invitationer. Denne type anmeldelser handler om reelle oplevelser og markeres "Verificeret".
Læs mere om andre typer anmeldelser.
Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.
Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.
Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.
Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.
Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.




