Forfærdelig kundeservice
I februar måned aftalte jeg med virksomheden (med møje og besvær), at jeg hver 4. måned abonnerede på deres nmn tilskud. I går får jeg så en besked om, at de nu vil sende mig en ny sending, selvom der kun er gået 3. måneder. Jeg kontakter dem derfor, og nu starter farcen. Deres kundeservice taber sutten, og gør ingenting! I stedet for at rette op på deres fejl, så sender de varerne afsted dagen efter. Det er så ekstremt ringe kundeservice, at jeg opsiger mit abonnement på stedet, og meddeler dem, at jeg ikke skal modtage mere fra dem. De skriver så, at når jeg modtager varerne kan kontakte dem, og aftale returnering! Som om det er mit problem, at de 1) Ikke overholder den indgåede aftale og 2) Sender en pakke, jeg ikke har bestilt - og i øvrigt tids nok har givet dem besked om at jeg ikke vil modtage.
Jeg er ærligt talt chokeret over hvor ringe deres kundeservice er. I forhold til kosttilskuddet, så har jeg ikke mærket nogen ændring - og der er vist heller ikke endnu videnskabelig evidens for at det overhovedet har en effekt, så hvis du er nysgerrig på nmn, så find for din egen skyld en anden forhandler. Dem er der heldigvis flere af.








