Mangelfuld og ufærdig levering
Mangelfuld og ufærdig levering – ingen brugbar løsning
Vi indgik en aftale med Enablen Consulting om implementering af Monday.com som samlet CRM- og projektstyringsværktøj.
Efter et længere projektforløb står vi fortsat uden den færdige og anvendelige løsning, vi havde aftalt og betalt for. Blandt andet er integrationen til e-conomic ikke længere tilgængelig, flere automatiseringer og workflows fremstår ufuldstændige eller deaktiverede, og der er aldrig gennemført en egentlig afleveringsprøve eller formel overgang til drift. Systemet kan derfor efter vores vurdering ikke anvendes som den samlede løsning, der var forudsat i aftalen.
Vi har desuden fået opsætningen gennemgået af to eksterne rådgivere med erfaring i Monday.com. Deres vurdering var, at dele var opsat, men at en væsentlig del af funktionaliteten fortsat krævede gennemgang, genetablering og færdiggørelse.
Da vi skriftligt bad om enten en konkret plan for færdiggørelse eller en økonomisk afklaring, modtog vi ikke et løsningsforslag. Dialogen endte i stedet med, at sagen måtte sendes videre til juridisk vurdering, men omkostningerne for en sag ville desværre overgå beløbet betalt til Enablen Consulting og vores interne timer ville ikke blive hentet hjem.
På baggrund af vores oplevelse kan vi ikke anbefale Enablen Consulting. Vi har brugt betydelig tid og penge, men står fortsat uden den aftalte, færdige løsning.
