Vi købte et Cartana Loop ml
Vi købte et Cartana Loop ml. beige 500 væg til væg tæppe hos Colorplus, som sælger oplyste er produceret af EGE, og som ifølge sælger skulle være et tæppe af god kvalitet. Jeg blev oplyst at der er mange års pletgaranti. Desværre viste tæppet sig at være lavet så det fremstår med masser af mindre pletter og større plamager forårsaget af fremstillingsmetoden. Der er især tre særligt slemme områder på mange kvardratcentimeter, som udelukkende er blevet hvide eller brune. Tæppet er købt som et mix (underforstået et harmonisk mix af de to farver), som udgør beige. Jeg konfronterede sælger med problemstillingen. De besigtigede tæppet. Jeg ville gerne benytte mig af pletgarantien på de "medfødte" fejl, men dette blev afvist. Altså ingen reel pletgaranti!
Jeg kontaktede EGE, og fik der en lang søforklaring om at det kunne man ikke garantere når det var produceret på den måde man gør.
Hos EGE sagde de at Colorplus kunne sende en prøve fra deres egen rulle til dem som kontrol. Jeg ved jo ikke hvordan deres rest ser ud, men jeg ved med sikkerhed at den ikke har de samme tre særligt slemme opråder på deres rulle som vi har på vores tæppe. Det er tydeligt at EGE ikke tager deres produktansvar alvorligt i forhold til os som slutbruger ved at pege på sådan en løsning.
Tilbage står vi med et tæppe i uensartet kvalitet, som har pletter og med følelsen af at have fået en pletgaranti, som er uden reel værdi.








