EF Anmeldelser 

30.274
•
TrustScore 4.5 ud af 5

4,7

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Se, hvad kunderne siger

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Jeg havde forventet at det ville tage meget længere tid at få venner, vende mig til skolen og finde mig tilrette i min værtsfamilie, men det tog meget kort tid. Jeg havde allerede efter første dag fun... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Min resa med EF till Honolulu Hawaii var helt fantastisk. Jag spenderade 7 veckor där och träffade vänner för livet samtidigt som jag utvecklade min Engelska mycket mer än vad jag hade trott. Lärarna... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Jeg havde valgt en grupperejse med EF til Tokyo, Japan, og jeg synes det var en uforglemmelig oplevelse!! Man får mulighed for at møde mange andre unge fra forskellige lande, og jeg synes især de var... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fantastisk oplevelse ! Dygtig og skønne lærere og styr på det hele mht. sprogskolen , velkomstmøde på skolen , velkomst på Resa Centrum og transfer. Jeg kan på det varmeste anbefale at tage... Se mere

Virksomhedsoplysninger

  1. Sprogskole
  2. Sprogkursusudbyder

Om EF

Skrevet af virksomheden

Today, students from over 100 countries learn one of 10 languages at EF's 50 International Language Campuses in 20 countries around the world.

Language Course Abroad
High School Exchange

ABOUT EF

Since 1965, we've helped millions of students discover new places, embrace diverse cultures, and gain fresh perspectives. We believe that the world is better when people try to understand one another, and we're dedicated to our mission of opening the world through education harnessing the power of language to deepen the connection between people across the globe.


Kontaktoplysninger

4,7

Fremragende

TrustScore 4.5 ud af 5

30 t anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Bed kunder om at skrive en anmeldelse

Denne virksomhed inviterer sine kunder til at skrive en anmeldelse, uanset om den er positiv eller negativ

Hos Trustpilot er indhold fra rigtige mennesker i fokus. Denne virksomhed kan dog også anvende vores AI-svarværktøj, som hjælper dem med at skrive svar.

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

4,7

Alle anmeldelser

(30.274)

11.181 anmeldelser inden for de sidste 12 måneder

Skriv en anmeldelse
Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Hvis jeg kunne give 0 stjerner!

Min datter har været på High School i Irland med EF. Men hvilken forfærdelig oplevelse. Hun og en anden exchange student fik en værtsfamilie i aller sidste øjeblik. Vi havde ikke mulghed for at nå at få kontankt inden afrejse. Det viste sig at være en forfærdelig familie. Pigerne boede overnpå, værtsfamilen nedenunder. Gik de lidt rundt ovenpå, fik de skæld ud, de måtte ikke have varme på (der var koldt og de blev syge). De fik skæld ud fra morgen til aften - lå der 2 hår på badeværelset efter de var taget afsted var det nok til at moderen råbte af dem (jeg har hørt hende råbe flere gange af dem). Der kom flere og flere unge mennesker til at bo der. Til sidst var de 4 piger. Vi kontaktede EF mange gange ang. disse omstændigheder. Men det blev trukket i langdrag. Vi bad om en ny værtsfamilie. Det kunne vi ikke få, fordi pigerne rodede og ikke gjorde rent, fik vi at vide. Jeg vidste allerede da fra min datter, at de havde spurgt flere gange om at låne en støvsuger, men at de ikke havde en i huset (hvilket vi senere fandt ud af var løgn). Selv om de havde gulvtæppe ovenpå. Vi forlangte dokumentation fra EF for at se det påståede rod/mangel på rengøring, men modtog det aldrig, selvom vi rykkede flere gange. Det endte med, at der skulle være et møde mellem EF og værtsfamilien, det ville værtsfamilien ikke være med til og derfor skulle pigerne endelig flyttes. Da de skulle hente deres ting sammen med en EF-medarbejder, kunne de ikke komme ind selv om dette var aftalt... Inden flytningen har vi haft mange samtaler med EF. Min datter har haft samtaler med EF i Irland (dem må vi som forældre ikke kontakte, hvilket jo er helt grotesk). Her blev hun behandlet så forfærdeligt af en EF-medarbejder, Han talte meget grimt, kom med beskyldninger som beviseligt var usande. Han tog helt klart værtsfamiliens parti. Da min datter endelig skulle flytte kunne hun ikke blive boende i det samme område længere. Hun gik på en skole, hvor der var mange andre exchange students. Vi fik at vide, at de skulle tage hensyn til andre nationaliteter, fx spanske og italienske, de skulle blive på den samme skole fordi de kunne bruge året i deres videre forløb. Det kunne danskere ikke, så derfor kunne de flyttes. Min datter blev flyttet til et andet område, til en ny skole, hvor der ikke var andre exchange students overhovedet. Det fungerede slet ikke og vi påtalte dette overfor EF. De påstod så, at der skam var andre exchange students fra andre organisationer på skolen og, at EF i samarbejde med skolen ville sørge for kontakt til disse elever. Men det skete aldrig, det viste sig, at det var endnu en løgn fra EF, der var ikke andre exchange students på skolen. Ligeledes fik vi at vide af EF, at min datter ikke kunne blive på hendes gamle skole, fordi skolen ikke ville have elever udenfor deres område. Dette passede heller ikke, jeg kontaktede selv den første skole, og fik at vide, at hun var en dejlig elev, som de gerne ville beholde! Min datter faldt aldrig til i den nye klasse. Det endte derfor med, at hun kom hjem før tid. Hun var virkelig ramt af de frygtelig oplevelser og ønskede bare at komme hjem. Med meget mindre selvtillid end da hun tog afsted, det som skulle have været et fantastisk år, endte med en katastrofe. Og uden mulighed for at få penge tilbage.

24. juni 2024
Uopfordret anmeldelse
EF-logo

Besvarelse fra EF

Kære Gitte

Mange tak for du dog dig tid til at give os din feedback. Vi er kede af, at oplevelsen med EF ikke har levet op til jeres forventninger. Det vigtigste for os er, at vores elever har et trygt og godt ophold.

Vi har i hele forløbet været løbende i dialog med jer forældre og forsøgt at hjælpe og vejlede jer på bedste vis. At sagens gang og forløb ikke har været tilfredsstillende eller som ønsket i jeres øjne, er vi kede af.

Gennem vores mange års erfaring har vi udarbejdet procedurer for, hvem der er i dialog med hvem, for netop at gøre hele processen så optimal som muligt. I tilfælde af eventuelle flytninger, og når vi samarbejder med værtsfamilier og skoler, så er der mange ting, der skal gå op, for at en placering skal kunne lade sig gøre. Vi kigger selvfølgelig altid på, hvordan vi kan forbedre og optimere vores produkt.

Vi tager feedbacken meget seriøst, og står selvfølgelig til rådighed, hvis I ønsker at drøfte sagen yderligere enten per telefon eller ved et møde på vores kontor.

Bh,
Emil Kongsmark, Country Manager EF Danmark.

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Ubehagelig salgsstrategi

Jeg har sjældent oplevet så påtrængende en virksomhed. Indenfor 24 timer har jeg modtaget flere smsér, flere mails, flere opkald fra forskellige numre, samt beskeder på min telefonsvarer. Alt sammen fra forskellige personer.

Retorikken der bliver brugt i de mails der er sendt, er anmassende og kommanderende.

Jeg ønskede blot en brochure jeg kunne vise til min søn.

Det hele har kun givet anledning til jeg på ingen måder ønsker at vise min søn den brochure.

Ærgerligt at et potentielt godt tilbud til unge skal ødelægges af en helt off salgsstrategi.

Det håber jeg virkelig I vil tage til efterretning.
Jeg kan se der tilbage i februar ligger en lignende anmeldelse, så jeg undrer mig over det ikke er noget I har handlet på.

29. maj 2024
Uopfordret anmeldelse
EF-logo

Besvarelse fra EF

Kære Dorthe,

Mange tak for din feedback, den er vigtig for os. Jeg beklager meget, at vi har virket anmassende, det er bestemt ikke det, vi gerne vil kommunikere. vi vil blot sørge for at være tilgængelige for de kunder, som har efterspurgt information. Jeg kan se, at vi har afmeldt dig kommunikation, så snart du frabad dig det. Hvis der er andet vi kan gøre, er du meget velkommen til at ringe direkte til os på 33 13 16 00, vi er altid interesserede i at høre hvordan vi kan forbedre os.

De bedste hilsner
Emil Kongsmark
Country Manager DK

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Håber på at få nogle penge tilbage

Til EF rejse firmaet kundeserviceafdeling,

Jeg skriver for at udtrykke min utilfredshed med den seneste rejse, jeg deltog i med EF. Jeg havde store forventninger til turen(og fravalgte andre muligheder.), men desværre var min oplevelse ikke i overensstemmelse med de løfter, der blev givet ved bookingen.

Et af de afgørende løfter, der blev fremhævet under bookingen, var, at der ville være en dedikeret etage på campus, hvor jeg boede , med under 18-årige(35 for at være præcis.). Dette var en af de helt store faktorer, for at jeg valgte EF Perth Australien. Ved ankomsten til destinationen blev det dog hurtigt klart, at virkeligheden var anderledes. Der var kun 8 under 18 årige fordelt på to værelser på den angivelige etage(der er cirka 40 værelser på en etage), hvilket var langt fra det antal, der blev lovet ved bookingen.(Vi blev fortalt at vi ville få vores egen etage på campus, for ef elever under 18, men der bor cirka 60-90 på hver etage:/.)

Det blev heller ikke forudgående informeret, at der ville være andre beboere på campus, der ikke havde tilknytning til EF-skolen. Dette skabte forvirring og uro blandt mig, og gav mig en rigtig svær start, da jeg ikke var forberedt på at dele faciliteterne med personer, der ikke var en del af EF.( Alle kunne bo der fra 16 til 100 år, mange af dem der boede der var også på det man kalder ghost college og tog stoffer:/)

Jeg havde forventet en mere nøjagtig beskrivelse af boligforholdene og en højere grad af gennemsigtighed. Den manglende opfyldelse af disse løfter påvirkede min samlede oplevelse negativt.

Dette har så også gjort, at jeg har været nødt til at tage hjem for 2 måneder før(Min tur var planlagt at skulle vare 5 måneder, den oprindelige slut dato. For at undgå at gå ned med psykiske ar. Jeg forstår heller ikke, hvordan EF Danmarks medarbejdere kan sove om natten og se sig selv i spejlet. For hvis det var mig der solgte rejser til juridisk set børn for 180000 tusind kroner for 5 måneder på den anden side af jorden(Dette er inklusiv mad og flybilletter tur-retur.)

Jeg købte også 1000 EF credits for 5500 danske kroner.(dette kan man bruge til at købe ef-ture.) Jeg blev dog ikke informeret om, at der ville blive trukket et gebyr på 20%, hvis jeg skulle få brug for en tilbagebetaling. Det er dybt skuffende, at denne vigtige information ikke blev kommunikeret til mig på købstidspunktet. Som forbruger har jeg ret til at kende alle vilkår og betingelser for en transaktion, herunder eventuelle gebyrer forbundet med tilbagebetalinger.

Jeg håbede, at EF ville tage den her sag alvorlige. MEN det gjorde de ikke, vi blev fortalt at vi kunne få 5000 kroner igen fordi jeg tog hjem 2 måneder før. Dette var fordi vi ikke havde det på skrift.( Dette var fordi EF fortalte os det over telefonen, og vi lavede fejlen og STOLE PÅ EF-DANM)

Axel Sylvester Weinholt Ludvigsen

17. september 2023
Uopfordret anmeldelse
EF-logo

Besvarelse fra EF

Kære Axel,

Endnu en tak for din anmeldelse. Som jeg skrev i mit tidligere svar, tager vi din feedback meget alvorligt og har undersøgt sagen grundigt. Jeg har rakt ud til dig for at forstå hvordan vi ellers kan rette op på sagen, udover at tilbyde den kompensation du har takket ja til - du har dog ikke ønsket at indgå i dialog med os. Hvis dette skulle ændre sig, er du altid velkommen til at ringe på 33 13 16 00, så vil vi meget gerne tale med dig

De bedste hilsner
Emil Kongsmark

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Meget hjælp fra ef

Jeg har valgt ef fordi det er nemt og ligetilfrem. Har ringed mange gange med dumme spørgsmål og det har min mor også. De har været søde alle gange og hjulpet. Super mange blogs og vlogs om hvad man kan i de forskellige lande som man kan underholde sig med før turen. Jeg synes dog det er avligt at der ikke er nogen forumer hvor folk der skal afsted samme tid kan kontakte hinanden før.

7. maj 2024
Uopfordret anmeldelse
EF-logo

Besvarelse fra EF

Kære Felix,

Tusind tak for din feedback, den er meget vigtig for os! Det glæder mig meget at høre, at vi har fået lov til at sende dig afsted på et internationalt eventyr. Der er ingen dumme spørgsmål, du er altid velkommen til at tage fat i os, hvis der er andet, du har brug for.
Det er en rigtig god ide med et forum, hvor man kan møde sine kommende medstuderende. Alt efter hvilken rejse du har valgt, kan kan det godt lade sig gøre, at kontakte dine nye studie kammerater. Du er velkommen til at ringe til os eller skrive til os på mail eller på instagram, så kan jeg forsøge at guide dig i den rette retning.

De bedste hilsner
Marie / EF

Bedømt til 3 ud af 5 stjerner

Lidt (men ikke meget) for pengene

EF rejser er en meget dyr og langsom måde at lære sprog på. Min oplevelse med deres skole i Costa Rica føltes som at gå i 9. Klasse om igen: Alt for store klasser (20+), og semi dårlige skolebøger. Jeg fik ikke den sproglige læring ud af rejsen, som jeg havde håbet på, og det var en meget dyr omgang oveni. Jeg vil ikke anbefale at tilkøbe flere timers undervisning end nødvendigt. Til gengæld faciliterer de en del af rejsen, og skaber grobund for gode sociale relationer, hvis man er mellem 17-20.

2. maj 2023
Uopfordret anmeldelse
EF-logo

Besvarelse fra EF

Kære Julie,

Tusind tak for din værdifulde feedback. Vi beklager dybt, hvis undervisningen ikke levede op til dine forventninger. Vores mål er at placere studerende i passende niveauer baseret på deres indledende test, for at sikre en optimal læringserfaring.

Har du haft en chance for at drøfte dine bekymringer med din vejleder eller en af vores undervisere? De er her for at hjælpe.
For yderligere assistance, ring venligst til os på 33 13 16 00. Vi er her for at støtte dig.

De bedste hilsner
Marie

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Mit 14 årige pige var afsted til…

Mit 14 årige pige var afsted til england og hun elskede det. Kan klart anbefale deres sprogrejser til england for børn som ikke er så gode til engelsk.

21. februar 2024
Uopfordret anmeldelse
EF-logo

Besvarelse fra EF

Kære Signe,
Tusind tak for din feedback, den er meget værdifuld for os! Jeg er super glad for at høre, at din datter havde en dejlig tur med os og vi håber vi må sende hende afsted igen i fermtiden.

De bedste hilsner
Marie

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg har deltaget i 2 ugers Tyskkursus…

Jeg har deltaget i 2 ugers Tyskkursus plus 50 til Berlin.
Da jeg ingen tysk kunne, forhørte jeg mig om dette kursus, og blev lovet at jeg ville blive placeres på hold for nybegynder. Det var dog kun ca. halvdelen af timerne jeg var placeret på hold for nybegynder, resten var et niveau højere, som var for svært for mig. Jeg henvende mig til skolelederen flere gange, som sagde at hun ville afhjælpe problemet, men der skete ikke noget.
Jeg var også blevet lovet at der om eftermiddagen var ture ud i byen, hvor vi kunne øve sproget. Dette var ikke organiseret, da vi var flere der klagede over det, blev der arrangeret 2 ture den første uge og 4 den næste – nogle af turene var min fornemmelse, at de bare skulle overståes.
Hjemmefra skulle jeg betale et beløb, som skolen så kunne trække penge af til aktiviteter. Dette beløb vidste skolen intet om, så jeg måtte ringe til EF kontoret DK, så skolen i Berlin blev informeret.
Der var også praktiske sprogøvelser på skemaet, hvor vi kom ud i byen. Den lærer der var på disse ture var total passiv.
Jeg valgte at bo hos en værtsfamilie incl. kost, for jeg havde den tro, at jeg kunne øve sprog. Men det var en værtinde, der ikke lagde op til vi kunne spise sammen, så jeg sad altid for mig selv og hun forsvandt ind på hendes værelse. Værtindens humør var meget dårlig, jeg følte virkelig, jeg skulle forholde mig stille og rolig fo ikke at gøre stemningen dårligere. Værtinden var blevet lovet hun kunne øve sit engelske, og jeg håbede at kunne øve tysk. Der var ikke WI-FI hos værten, men jeg var blevet lovet, at jeg kunne bruge nettet via værtens telefon. Det virkede kun hvis jeg nær hendes telefon. Det skabte også dårlig stemning. Jeg måtte oftest bruge mit egen sparsomme netværk, som jeg have via min opkobling i DK.
Denne her skrivelse er kun en del af, hvad jeg var blevet lovet og som overhovedet ikke var den virkelighed, jeg oplevede.
Jeg kan IKKE anbefale dette kursus – det var dyre lærepenge både i kr. og i personlige oplevelser.

6. november 2023
Uopfordret anmeldelse
EF-logo

Besvarelse fra EF

Kære Ilse,

Tusind tak for din feedback, den er super vigtig for os.
Jeg er meget ked af at høre at du ikke har været tilfreds med dit kursus. Vi bestræber os altid på, at alle vores elever får den bedste oplevelse med EF. Jeg vil tage direkte kontakt til dig hurtigst muligt for at høre hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

De bedste hilsner
Pernille, EF Danmark

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Påtrængende salgsmetode - nærmest spaming!

Bestilte en brochure mhp selv at gennemgå mulighederne for en sprogrejse til junior hjemme i ro og mag.
Uden yderligere varsel eller aftale har EF kontaktet mig et utal af gange på tlf. og til sidst på sms.
Jeg har udtrykkeligt frabedt mig al kontakt. Jeg kan godt selv ringe op til EF, hvis jeg har spørgsmål...
Alligevel modtager jeg d.d. endnu en besked, jeg aldrig har tilmeldt mig.
Meget påtrængende salgsmetode, der absolut ikke virker på mig!

22. februar 2024
Uopfordret anmeldelse
EF-logo

Besvarelse fra EF

Kære Jette,

Tak for din anmeldelse og for at dele din oplevelse. Det er bestemt ikke vores intention at virke påtrængende eller forstyrrende.

Når man bestiller en brochure, pristilbud, m.m. kontakter vores studievejledere altid vores kunder for at hjælpe med vejledning.

Jeg kan se i vores system at du for for 14 dage siden har bedt os om at du gerne selv vil vende retur når tiden for en junior sprogrejse nærmer sig for jer. Jeg vil derfor gerne beklage at vi ved en menneskelig fejl kom til at sende en SMS til dig i går.

Vi står til rådighed for hjælp og vejledning, og jeg vil personligt gerne ringe og give en undskyldning for at vi kom til at sende en SMS i går.

Jeg ønsker dig og din familie en dejlig weekend.

Bh,
Emil Kongsmark / Country Manager EF Danmark

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Kan kun anbefale det!

Kan kun anbefale det!! Jeg skal afsted tilnsommer, og fik super god støtte, information og service i processen med at vælge min rejse🫶 Hjemmesiden er god til at undersøge de mange forskellige muligheder. Hvis man har et spørgsmål eller tyve er det bare at ringe til sin vejleder og så hjælper de en glædeligt og det er med til at gøre det til en god og tryg oplevelse!

24. januar 2024
Uopfordret anmeldelse
EF-logo

Besvarelse fra EF

Kære Anonym,

Tak for din feedback! Jeg er super glad for at vi har fået lov til at sende dig på dit livs rejse! Skulle du have brug for andet, er du mere end velkommen til at tage kontakt til os igen.

De bedste hilsner,
Marie / EF Danmark

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Min resa med EF till Honolulu Hawaii…

Min resa med EF till Honolulu Hawaii var helt fantastisk. Jag spenderade 7 veckor där och träffade vänner för livet samtidigt som jag utvecklade min Engelska mycket mer än vad jag hade trott. Lärarna var fantastiska, särskilt Michael! Jag kände mig trygg under hela resans gång och skulle rekommendera EF språkresor till alla!

30. oktober 2023
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

2000kr dyrere rejse end oplyst.

Det er lidt sløjt fordi EF ikke har en dansk konto men kun en Schweizisk konto, bliver ens rejse pludselig 2000kr dyrere end den oprindelige ellers dyre pris, da det er en anden valuta der sendes i. Det kan gøres langt bedre, så det er jeg en smule skuffet over.

24. januar 2024
Uopfordret anmeldelse
EF-logo

Besvarelse fra EF

Kære Bertram,

Jeg vil først og fremmest takke dig for at tage dig tid til at give os din feedback. Det er med stor beklagelse, jeg læser om din skuffelse angående de ekstra omkostninger forbundet med din rejse. Jeg har personligt gennemgået din sag for at forstå, hvad der er sket. Efter en grundig undersøgelse har jeg fundet, at betalingen til vores konto desværre blev foretaget i en anden valuta end den danske krone, som klart er angivet på vores fakturaer som den korrekte valuta.

Jeg forstår, at dette ikke ændrer på din nuværende situation, men jeg håber, at denne forklaring i det mindste giver en bedre forståelse af, hvordan disse ekstra omkostninger er opstået. Vi tager din feedback alvorligt og vil bruge den til at evaluere og forbedre vores kommunikation og processer, så lignende situationer kan undgås i fremtiden.

De bedste hilsner, Emil / Country Manager EF Danmark

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Malta sommerkursus

Jeg brugte min sommer på Malta med EF. Det var den bedste sommer nogensinde. Jeg gik i skole, havde eftermiddagsaktiviteter og 6 ud af 7 aftener om ugen var der også en aktivitet. En af mine ynglings var Talentshowet. Alle elever mødtes på skolen i den store sal. Her fik hver klasse ca. 30-40 min til at forberede en optræden. Så skulle de op på scenen og fremføre det. Min klasse havde valgt at danse til ”waka waka” af Shakira. Vi var måske ikke supergode til det men vi hyggede os. Folk var ikke bange for at fjolle for ingen ville gøre nar. Vores klasse vandt ikke med det var lige meget. Vi elskede det.

10. august 2023
Uopfordret anmeldelse
EF-logo

Besvarelse fra EF

Kære Lisa,

Tusind tak for din feedback. Jeg er super glad for at du elskede dit sommerkursus. Jeg håber du har fået venner og oplevelser for livet.

De bedste hilsner
Marie

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Mareridtet i München

Enhver der skal på sprogrejse, skal holde sig langt væk fra EF-Sprogrejser. Jeg var 6 uger i München og det blev et sandt mareridt.

5 hovedpunkter:

• Ved bestilling af rejsen oplyste jeg EF om mine fødevareintolerancer, heriblandt gluten og mælkeprotein. Min værtsfamilie havde intet fået at vide om dette forhold. Så her gik det allerede galt.

• Undervisningen på skolen var elendig. Den var barnlig og mangelfuld.

• Lærerne var ikke tyskere. Når jeg rejser til udlandet på sprogskole, forventer jeg at blive undervist af ”natives”. Ellers kunne jeg ligeså godt blive undervist i Danmark af danskere.

• Efter 3 uger skulle familien have nyt køkken. Det gamle blev revet ned, så der ikke var noget køkken til mig og de andre studerende, som boede der. Der var sat et reservekøkken op i kælderen, men det havde jeg ikke fået noget at vide om.

• Den sidste halvanden uge var jeg syg, og fik stuearrest af værtsmoderen, hun ville ikke se mig i stuen. I de dage jeg lå i sengen, var ingen af familien inde for at høre, hvordan jeg havde det.

Dette er bare nogle punkter af de dårlige oplevelser, jeg havde.

Som om dette ikke var nok. Da jeg ringede til EF og begyndte at kommunikere med dem på skrift og telefon om det forestående, blev jeg behandlet næsten værre end i München. Hende, jeg kommunikerede med, var virkelig ubehøvlet og nedladende overfor mig i hendes mails til mig. Hun troede kun på, hvad skolen i München fortalte hende.

Jeg kunne blive ved med at skrive, men dette er hovedpunkterne.

Jeg fik refunderet 7600 kr. ud af over 30.000 kr.

Rejs aldrig med EF-Sprogrejser. Det er et bondefangeri. Hvis jeg kunne give minus stjerner, ville jeg det.

Jeg håber dette kan hjælpe andre, så de ikke får samme oplevelser som mig.

En opdatering:

D. 15 januar 2024 blev jeg pr. mail kontaktet af en medarbejder fra EF Sprogrejser. Han var selvfølgelig ked af hele situationen og spurgte, om vi kunne finde en fælles løsning på situationen, og noget der kunne ændre mit syn på EF og min anmeldelse. Jeg gav ham en forklaring, hvor jeg holdt mig til det 4-sider lange klagebrev, som jeg havde skrevet til dem. Den kompensation jeg havde fået fra EF dækkede ikke undervisningen, kun den mad jeg selv var nødsaget til at købe, fordi min værtsfamilie ikke var blevet informeret om mine fødevareallergier (det havde EF ikke gjort, som de ellers havde lovet), den anden del af kompensationen stammer fra noget taxikørsel, hvor EF (bevidst eller ubevidst) havde snydt med prisen.

I en af de sidste e-mails jeg fik fra medarbejderen, tilbød han mig yderligere 1.000 kr. i kompensation, hvis jeg også ændrede eller helt fjernede min anmeldelse af dem på Trustpilot, men jeg modtager ikke bestikkelse. Desuden håbede han, at jeg følte, at sagen og oplevelsen med EF havde ændret sig efter, at vi havde været i kontakt med hinanden. Alt dette fordi de ønsker at bevare det "gode kundeforhold". Dette viser en total mangel på situationsfornemmelse. Hvis medarbejderen vil kalde dette for "gode kundeforhold", er han fuldstændig uden realitetssans. Hvordan kan de tro, at de kan have et godt forhold til en, som de har udsat for det, som de har udsat mig for under mit ophold i München. Det gælder både skole og værtsfamilie m.m. Jeg er dybt chokeret.

Sidst jeg havde kontakt med medarbejderen var pr. telefon. Jeg gav igen udtryk for min utilfredshed med bl.a. undervisningen, og at lærerne ikke var tyskere. Hertil svarede han, at hos EF kan man blive ansat som underviser, hvis man er uddannet tysklærer, og sådan havde de gjort det siden 1965, og at ingen andre havde været utilfredse med undervisningen før. For det første kan enhver bare slynge sådan en udtalelse ud. For det andet er unge mennesker nemmere at løbe om hjørner med end en "gammel" mand som mig. Det skal tilføjes, at undervisningen var på børnehave niveau. Desuden fik jeg at vide i min tidligere korrespondance med EF, at de havde taget dette til sig og ville dele undervisningen mere op. Her indrømmer de, at undervisningen ikke var god nok.

Jeg er forsat meget skuffet. Om dette er det sidste ord i denne sag, ved jeg på nuværende tidspunkt ikke, men hvis der sker mere, tilføjer jeg det her.

18. september 2023
Uopfordret anmeldelse
EF-logo

Besvarelse fra EF

Kære Rene,

Tak for din feedback. Jeg beklager, at din sprogrejse ikke levede op til dine forventninger. Jeg vil gerne forsikre dig om, at vi gjorde vores yderste for at kommunikere effektivt og imødekomme dine behov under dit ophold. Vi stræber altid efter at hjælpe og støtte vores studerende bedst muligt. Det er ærgerligt, at du stadig føler dig utilfreds trods vores indsats. Vi tager din feedback alvorligt og vil bruge den til at forbedre vores service i fremtiden. Vi håber, at du på trods af de udfordringer, du stødte på, fandt værdi i andre aspekter af din sprogrejse.

De bedste hilsner
Emil, EF Danmark

Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

3 måneder i Paris

Jeg har være 3 måneder afsted med EF i Paris. Skolen har et højt fagligt niveau og lærerne er alle super gode ! Omkring skolen er der hyggelige caféer og det er muligt både at gå til Sacre cœur eller Louvre når du har tidligt fri fra skole. Du møder utroligt mange nye mennesker som alle er åbne og interesserede… det er nemt at få nye venner her ! Der er altid en god stemning på skolen !

Min første værtsfamilie var slet ikke som forventet. Jeg havde hverken skabsplads eller en roomie på min egen alder, hun var 10 år ældre. Familien hilste knap nok og jeg blev efterladt til mig selv. Derfor gik jeg til skolen og bad om en ny værtsfamilie med det samme. En uge efter skiftede jeg så familie og fik en roomie på min egen alder. De var langt mere velkomne og jeg følte mig hurtigt mere hjemme. Værtsfamilierne får 100€ om ugen for at have dig boende. Måltiderne spiste jeg alene med min roomie, køkkenet var for småt til flere end to ad gangen og der var ikke nogen spisestue. Vi lavede ikke nogen sociale ting med vores familien. Der var derfor heller ikke meget samtale derhjemme som jeg ellers havde set meget frem til.

Jeg synes at det er ærgerligt at så mange af mine venner inkl mig selv fik en dårlig start ved at bo i en af de familier som kun er interesserede i en økonomisk indtægt og som slet ikke er interesseret i at have dig boende.

Jeg synes at få ting som et billede af dit kommende værelse eller af familien ville gøre en stor forskel ! Her tænker jeg særligt på dem som skal bo der i 6-9 måneder.

Halvdelen af dem jeg kender som boede i værtsfamilier enten skiftede familie, lejede en Airbnb for deres egne penge eller betalte mere til EF skiftede til residence.

Skolen er 5/5 stjerner.
Men systemet med værtsfamilierne fungerer slet ikke.

Paris er en genial by at bo i, der bliver man altid færdig med at have ting at lave !

8. december 2023
Uopfordret anmeldelse
EF-logo

Besvarelse fra EF

Kære Laura,

Tak for at dele dine oplevelser og indsigter fra dit ophold med EF i Paris. Det glæder mig meget at høre, at du nød tiden på skolen, fandt lærerne kompetente og oplevede den hyggelige atmosfære omkring skolen.

Jeg er også glad for at høre, at vi kunne placere dig hos en anden værtsfamilie, hvor du følte dig mere hjemme. Vores vigtigste krav til værtsfamilier er at tilbyde et trygt og indbydende hjem for studerende, men det er rigtigt, at graden af social interaktion varierer, da familierne også har deres eget liv med arbejde og andre forpligtelser.

Vi tager din og dine venners erfaringer alvorligt og vil bruge dem til at forbedre vores processer og krav til værtsfamilier. Vi arbejder kontinuerligt på at sikre, at alle studerende har en positiv og berigende oplevelse, både på skolen og i deres hjemlige omgivelser.

De bedste hilsner
Marie / EF

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Kan varmt anbefale EF

EF giver mulighed for at komme med på lærerige rejser, møde seje mennesker og udvikle sig selv. Jeg har været rigtig glad for at være en del af EF og kan kun varmt anbefale det!

20. oktober 2023
Uopfordret anmeldelse
EF-logo

Besvarelse fra EF

Kære Anna,
Tusind tak for din feedback. jeg er super glad for at høre, at du har haft en dejlig tur med os :)
De bedste hilsner
Marie

Bedømt til 3 ud af 5 stjerner

Sprogrejse i Dublin

Jeg er lige kommet hjem fra et 2 ugers ophold med EF i Dublin.
Alt i alt har det været en fantastisk tur til Dublin, som også har været både udfordrende og grænseoverskridende. Jeg har fået talt rigtig meget engelsk - heldigvis også fordi jeg var den eneste fra Danmark.

Jeg blev velinformeret af EF inden afrejse, og blev taget godt imod i lufthavnen og kørt til Fresh Residence, hvor jeg selv skulle sørge for alle måltider. I køkkenet var der intet - dvs ingen tallerkner, glas, krus, bestik m.m. Da jeg forespurgte om det kunne være rigtigt fik jeg at vide, at det ikke var en del af aftalen med EF. Det skulle jeg selv sørge for - undres!

På skolen var der hyggeligt, og nogle gode undervisere. Dog noget rod med deres Zoom-undervisning. Der kun var muligt på ens mobil, fik vi at vide. Undres over denne besked, da det er muligt at sende link, så man kan tilgå Zoom via feks. bærbar.

Jeg havde købt credits og tilmeldt mig aktiviteter, men desværre måtte jeg aflyse alle, da det viste sig, at jeg havde undervisning. Hvilket var rigtig ærgerligt, at når du tilmelder dig aktiviteter, at du ikke kan se, hvornår din undervisning er.

Ellers Dublin er en fantastisk by, og alle jeg mødte var søde og hjælpsomme.

17. oktober 2023
Uopfordret anmeldelse
EF-logo

Besvarelse fra EF

Kære Jette,

Tak for at tage dig tid til at dele dine oplevelser med os. Jeg er glade for at høre, at din tur til Dublin har været en positiv oplevelse, og at du fik mulighed for at tale meget engelsk og møde nye mennesker.

Jeg beklager dog de udfordringer, du stødte på under dit ophold. Vi tager din feedback seriøst og vil undersøge, hvorfor der ikke var basisudstyr til rådighed, og hvordan vi kan forbedre teknologien i fremtiden.

Jeg forstår også din skuffelse i forbindelse med tilmelding til aktiviteter og undervisningstider, og det er helt klart noget, vi vil arbejde på at gøre mere transparent for studerende i fremtiden.

Endnu en gang tak for din feedback. Vi værdsætter det meget, da det hjælper os med at forbedre vores service. Jeg håber at se dig på en af vores andre destinationer i fremtiden!

Med venlig hilsen,
Marie / EF Danmark

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Super service og lærerigt ophold

Super service og lærerigt ophold
Kan klart anbefales

11. september 2023
Uopfordret anmeldelse
EF-logo

Besvarelse fra EF

Kære Alexander,
Tusind tak for din feedback, jeg er glad for du havde et lærerig rejse med os :-)
De bedste hilsner
Marie

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Hvis du vil havde en Au Pair oplevelse for livet - så vælg EF

Jeg var fra 2018-2019 Au Pair med EF’s Au Pair afdeling Cultural Care.

Cultural Care havde et super matching system som gjorde det super nemt at finde, og blive sat op med den rette værtsfamilie, hvilket jeg bestemt gjorde.

Min værtsfamilie besøger jeg i dag stadig så ofte jeg kan, og de er blevet mit “second home” når jeg har været i USA. Derfor er jeg evigt taknemlig for at blive introduceret for dem og havde haft min Au Pair oplevelse via EF.

Jeg vil derfor stærkt anbefale at rejse med EF, både grundet deres gode og detaljeorienteret programopbygning, men også fordi du er garanteret en oplevelse for livet.

10. oktober 2023
Uopfordret anmeldelse
EF-logo

Besvarelse fra EF

Kære Nora,
Tusind tak for din feedback. Hvor er det dejligt at høre, at du stadig snakker med din værtsfamilie. Jeg håber du kontakter os, hvis du gerne vil afsted igen :-)
De bedste hilsner,
Marie

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

De bedste minder med EF

Jeg var i St. Raphael med min søster. Vi havde den bedste oplevelse sammen, og blev både gode til fransk og fik en masse nye venner fra andre lande. Vi boede hos en sød lokal familie sammen med to andre piger fra hhv. Tyskland og Holland. Jeg kan kun anbefale EF og deres skole i St. Raphael.

10. juli 2023
Uopfordret anmeldelse
EF-logo

Besvarelse fra EF

Kære Emma, tusind tak for din feedback.
Det er super dejligt at høre, at du havde en god oplevelse. Jeg håber vi må sende dig afsted igen i fremtiden :-)
de bedste hilsner
Marie

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere