Det er med beklagelse at vi læser denne anmeldelse.
Hovedsageligt fordi den er usand, men også fordi den må bygge på vrede, som konsekvens af, at anmelderen ikke har læst, eller været opmærksom på, hvilke hold hun tilmelder sig. Hvis hun var i tvivl, ville det være godt, om hun havde skrevet eller ringet til DDi, for at få de oplysninger, der kunne have klarlagt indhold og primære formål med det valgte træningstilbud. Vores telefonlinje er åbent alle hverdage mellem kl. 12 og 16:30 og vores mail bliver besvaret inden 3 arbejdsdage.
Vi modtager en klage fra kunden d. 17/7, som omhandlede et krav om delvis tilbagebetaling af kursusbetaling, eftersom vi nu havde aflyst træning 2 gange, hvilket kunden mener uacceptabelt, da kundens hund var i den vigtige prægningsalder og dermed gik glip af 2 ugers socialisering på holdet.
Det ville vi også godt kunne forstå, hvis vi virkelig havde aflyst træning 2 gange og hvis socialisering var holdes primære formål.
Holdet som anmelder var tilmeldt, var annonceret på vores hjemmeside med ferie i uge 27+28 -gældende for træning d. 9/7. Der var altså ikke tale om en aflysning, men en planlagt pause i træningen.
D. 16/7 regner det kraftigt og DMI havde lovet vedvarende regn hele dagen. Instruktøren kontaktede derfor holdets deltager, for at flytte træningen fra den pågældende dag til senere. Dette er ikke normal kutyme hos DDi, men et forsøg på venlighed og hensyntagen til deltagerne på holdet fra den pågældende instruktør. Træningsgangen var naturligvis ikke mistet, men lægges på i sidste ende.
Vi skal beklage at dette ikke faldt i god jord hos anmelder, om end resten af holdets deltagere var meget tilfredse.
Endvidere har kunden tilmeldt sig vores Basishold, som ikke har socialisering som det primære formål. Basisholdet er primært for at lære basis træning og for at sikre en god kommunikation mellem hund og ejer. Skulle det primære formål være socialisering, var det vores Hvalpelegestue hold anmelderen skulle have tilmeld sig til, hvilket tydeligt fremgår af holdbeskrivelserne på vores hjemmeside.
Vi forstår ikke påstanden om, at DDi (Erik) skulle gå imod ”råd og vejledning fra dyrlæger, hundemassører, hundefysioterapeuter og opdrættere”. Den er naturligvis heller ikke rigtig. Det må handle om en fordrejning og ses som en beklagelig udtalelse i affekt af ovenstående.
Vi skal beklage, at anmelder ikke er blevet opmærksom på forskellen mellem vores Basishold og Hvalpelegestue, samt på annoncering af ferie på holdet.
Vi vil nu forsøge at lade forskellen mellem Basis hold og Hvalpelegestue, samt ferie annoncering, fremgå endnu tydeligere på vores hjemmeside.