Christel Seyfarth Anmeldelser 15

TrustScore 3 ud af 5

3,2

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Virksomhedsoplysninger


Kontaktoplysninger

3,2

Middel

TrustScore 3 ud af 5

15 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg blev så skuffet...

Jeg blev så skuffet...I mange, mange år har jeg set de flotte produkter og altid selv ønsket at jeg kunne strikke noget af det...så efter nogle år med masser af træning med fair-isle kastede jeg mig ud i det og bestilte en mega halsklud...det var mange penge, trods black week tilbud og det dyreste mindre projekt jeg har købt ind til. Og jeg så virkelig frem til at modtage pakken. Glæden blev ultrakort..opskriften er ikke noget at råbe hurra for, selv om jeg ikke har strikket i årtier, så har jeg kastet mig ud i mange forskellige opskrifter og den her var bare ikke fantastisk..
Det værste var dog garnet...der stod supersoft lammeuld... det har aldrig været soft og slet ikke super..kvaliteten svarer nærmest til det jutegarn jeg binder mine blomster med.. og når man så strikker fair-isle med 2 tråde, tja- så er garnet så ru og råt at det simpelthen hang fast i hinanden.. jeg var heldig at kunne strikke 4-5 masker af gangen inden jeg blev nødt til at filtre det ud..
Efter 6-7 omgange med 414 masker gav jeg op og det røg direkte i skraldespanden..
Så drømmen om en dag at strikke et sjal eller en jakke er i dén grad skudt ned..jeg kommer ikke til at købe noget der igen!

12. december 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Jeg bestilte garn til en gammel model

Jeg bestilte garn til en gammel model - Bolero Jakke -
Har allerede i dag modtaget garn og det er altid en fornøjelse at kigge på de dejlige farver.
Fik en fin vejledning.
Kan kun anbefale Christel Seyfarth

28. maj 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Godt nok hurtig levering

Godt nok hurtig levering. Jeg bestilte et strikkekit i går kl 13.30 og kl 10.00 i dag lå det klar til afhentning (på sydfyn)
Og strikkekittet var, som altid, lækkert.

3. maj 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Er super tilfreds

Er super tilfreds, har modtaget lækkert garn og opskrift. Bestilte søndag og fik leveret tirsdag middag. Så også hurtigt levering fra PostNord.

19. marts 2024
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Det var ikke en god oplevelse

Det var ikke en god oplevelse. Jeg købte et strikkekit til et sjal hos Christel Seyfarth. Opskriften er MEGET tilbage at ønske ☹️, selvom jeg har strikket i over 50 år, fremstår den mangelfuld og uforståelig. Jeg gjorde så den fejl, at jeg sendte en mail til Christel med 2 spørgsmål. Denne svarede hun på ved at slå de to spørgsmål sammen og svarede på noget helt andet. Så tillod jeg mig at ringe til hende. Hun var tydeligvis irriteret over min opringning og var meget uvenlig. Så det er ikke et sted jeg handler en anden gang. Ærgerligt for hendes design er flot, men kan anbefale at der kommer mere styr på udarbejdelsen af opskrifter.

17. april 2023
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

God service

Havde pakket strikkekit fra Christel Seyfarth til ferien på Fanø, men havde glemt opskriften hjemme. Spurgte i butikken om jeg kunne købe en løs opskrift, vel vidende at den kun sælges som kit. Jeg fik straks en opskrift udleveret af Christel - ovenikøbet uden beregning. Super service.

9. september 2023
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Virkelig ringe opskrift.

Jeg må tilslutte mig mængden af dårlige anmeldelser af Christel Seyfarths strikkeopskrifter- jeg har aldrig før i mit 60 år lange strikkeliv strikket efter en opskrift af så dårlig kvalitet- med så mange fejl og mangler. Designet er vidunderligt- men det færdigstrikkede sjal lever langt fra op til min sædvanlige produkt-kvalitet; kun på grund af mine forrygende presse-evner er sjalet blevet til at holde ud at se på.
Den ene stjerne giver jeg for designet, det er alt. Jeg kan bestemt ikke anbefale køb af Seyfarths strikkekit.

4. maj 2023
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Skuffelse.

Købte til en start, opskrift til en halsklud.
Fik lækkert garn som også var forventeligt ift prisen. Gik straks igang med stor glæde, læste opskrift som jeg måtte bruge tid på at afkode, var ringe informativ, var jo trods alt “bare” en halsklud.
Produktet var designet til strik i 3 dele, som ved montering syes sammen.
Det har betydet at der på bagsiden er synlig søm som absolut ikke klæder til denne kvalitet.

Design samt opskrifts vejledning er dybt skuffende og da jeg ikke er en novice undrer det at dette univers som præsenteres ikke har bedre kvalitet.
Vil fremover ikke binde an på andet køb.
Brita Andersen

3. oktober 2022
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Øv, øv og atter øv

Jeg har købt et dyrt strikkekit til en frakke hos Christel Seyfarth på Fanø. Sjældent er jeg blevet så skuffet. Det var ellers dyrt nok – 1.750 kr. Dertil skal lægges 99 kr. til et ekstra gult nøglebundt, da jeg skulle strikke ærmerne længere end prøvemodellens i butikken. Ekspedienten mente, at jeg skulle købe ekstra gult. Hvorfor, har jeg ikke helt forstået, da jeg sad tilbage med 2 bundter gult garn, da jeg var færdig med at strikke hele frakken. Så det var spildte 99 kr.

Allerede fra starten af, går det galt. I æsken ligger der 12 forskellige farver, heraf er de seks af dem røde. Farverne har navne ”Grenadine, Salmon, Scarlet, Tudor, Blaze, Red Hot, Royal, Pistacio, Spring Meadow, Fauna, Loden, Cummin”. Find selv ud af, hvilke farver navnene dækker over. Må jeg foreslå, at navnene også står på garnet i æsken, så det ikke bliver en gætteleg.

På frakken er der fugle i tre forskellige farver. I opskriften står der, at ”Royal Pistacio og Spring Meadow er fuglefarver”. Fire linjer længere nede står der ”Fauna og Grenadine bruges også som fuglefarver på selve frakken”. Øh, hvorhenne?

På side to i opskriften anbefales det, at man ruller et garnnøgle op med de forskellige bundfarver. Ideen er, at man bare kan strikke derudaf og ikke tænke på, at huske at skifte farve. Man skal rulle 6-18 meter op, af hver farve. Et tip i opskriften er, at man skal lade de enkelte bundfarver få lov til at folde sig ud over 4-8 omgange. Her må jeg bare sige, at 6 meter garn rækker til ca. 1½ omgang. Så rådet om at rulle garnet op i 6-18 meter, er et dårligt råd.

Herefter går det ok, med at strikke selve frakken (kroppen). Men da jeg når til nakke og skuldre, går det galt igen. Her skal man dele arbejdet op i forstykke, bagstykke og krave og lukke masker af til nakken. Jeg fulgte opskriften i forhold til maskeantal til de forskellige dele, men måtte konstatere, da jeg havde gjort det to gange, at jeg hver gang sad tilbage med 7 masker, jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre med. Jeg måtte til sidst skrive til Christel Seyfarth og spørge om hjælp. Det var så en fejl i opskriften, som hun dog takkede for, at jeg gjorde opmærksom på. Hvorfor har teststrikkeren ikke opdaget den fejl? Måske der ikke har været en teststrikker?

Da jeg skal til at strikke den indvendige bort, ja så må jeg bare konstatere, at der igen er udfordringer med opskriften. I opskriften er der et diagram til den indvendige bort der går over 23 masker. Hertil skal der lægges 1 maske i hver side, så borten bliver 25 masker bred, altså i den ene side af frakken. Der skal jo også være en bort på den anden side. Jo, jo, der står da i opskriften, at man skal samle 57 masker op til borten (2x25 + 7 klippemasker). Her må jeg bare undre mig igen. Jeg har det i hvert fald sådan, at to borter, der sidder overfor hinanden i hver sin side af en frakke, gerne må være spejlvendte. I opskriften er der kun et diagram til en bort. Jeg måtte derfor selv i Excel udarbejde et diagram til borten, hvor jeg spejlvendte den ene side. Hvordan kan det være, at der i opskriften ikke er et diagram til borten på de 57 masker, der skal samles op? Jeg mener ikke det er i orden, at man selv skal tegne diagrammet, det forventer jeg, at strikkedesigneren har udarbejdet for mig.

Det samme gjaldt i øvrigt for ærmerne, som jeg også foretrækker, er spejlvendte i mønsteret. Det måtte jeg også selv udtænke.

Til sidst, når frakken er strikket færdig og monteret, skal den vaskes i vaskemaskinen på 30 grader uldprogram. Det gjorde jeg, dog med en vis nervøsitet. Men man må jo formode, at Christel Seyfarth har den erfaring, der skal til, så jeg gjorde, som der stod i opskriften.
Da mit vaskeprogram var færdig, måtte jeg bare konstatere, at frakken var filtet sammen og krøbet til en størrelse 4 år. Jeg var grædefærdig. Jeg skrev til Christel Seyfarth og fortalte om den mislykkedes vask, hendes svar var ”at det var hun da ked af, men ikke noget hun kunne drages til ansvar for”. Koldt svar! Ja!

Jeg må desværre konstatere, at Christel Seyfarth er ligeglad med sine kunder. Opskriften bærer præg af at være indforstået, fuld af fejl og mangler og at der absolut ikke har været en teststrikker indover.
På den baggrund kan jeg desværre ikke anbefale, at man køber strikkekit fra Christel Seyfarth på Fanø.

8. december 2021
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Øvøv

Det ser flot ud. Fine produkter. Jeg købte kits til 3 børnetrøjer. Opskrifterne er utilstrækkelige og svære at følge. Jeg har prøvet at skrive, men fik intet svar. Jeg er en erfaren strikker, men det har ikke hjulpet mig.
Jeg skal ikke handle der igen. Øv øv

26. oktober 2018
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Smukke sjaler

Smukke sjaler, hurtigt levering og masser af hjælp at hente når jeg havde spørgsmål.
I øvrigt er butikken virkelig et besøg værd for alle strikke-elskere!

28. juni 2018
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg har efterhånden købt for flere …

Jeg har efterhånden købt for flere tusinde kroner hos Christel Seyfarth, senest den 6. december 2017, hvor jeg bestilte ”Fanø flisesjal.

Beløbet kr. 1.345,00 kr. blev trukket den 8. december. Hvorefter jeg modtog garn og opskrift.

I julen havde vi et uheld med et duftlys, der antændte opskrift og noget garn. Inden vi fik det slukket, var opskriften totalt ødelagt. Det foregik på et stenbord, så der skete ellers ikke noget.

Jeg ringede mellem jul og nytår, hvor telefonen ikke blev taget. Derfor sendte jeg en mail, hvor jeg fortalte om problemet og oplyste indkøbsdato etc. Da mailen forblev ubesvaret, ringede jeg efter nytår, hvor jeg fortalte om branden og mit problem. Jeg fik et arrogant, irettesættende svar om at ”man skulle passe på sine opskrifter”.

Det er jo ikke for sjov, at man brænder en opskrift, og i mine 75 år har jeg lavet mange hundrede håndarbejder, og aldrig før mistet et mønster.

Jeg fik at vide, at jeg kunne få mailet en ny opskrift, men først når jeg havde indbetalt kr. 200,00. Dette selvom jeg kunne oplyse forsendelses nr., så man kunne se, at det kun var 3 uger siden, at jeg havde betalt kr. 1.345,00.

Jeg har sjældent været ude for en så ringe, grådig og uforskammet kundeservice. Strikvarerne er smukke, men pas på! Service er et ukendt begreb!

Hvis man skulle komme ud for noget alvorligt, er der heller ingen hjælp at hente, for hendes webbutik er heller ikke e-mærket.

Anne.

8. januar 2018
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

var inde i butikken på Fanø i juli …

var inde i butikken på Fanø i juli 2017. Ledte efter en opskrift og garn til en halskrave. Fandt 2 kit i forskellige farver. Jeg spørger om jeg selv kan sammensætte farverne, men nej. Der var de 2 at vælge imellem. Efter lang tid tilbød hun at bytte en opskrift ud, så det blev i et andet mønster. Til sidst købte jeg et kit- dårlig service,, og jeg tror aldrig jeg får det lavet.

23. juli 2017
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 3 ud af 5 stjerner

For lidt garn i kit

Er forelsket i farvespillet i hendes sjaler og andet strik. Købte kit og har strikket sjal, men garnet rækker kun til sjalet, må bede om mere til kanten, det får jeg. Men til de fire ponpon der er beskrevet i opskriften kan jeg ikke få ekstra garn.
"Så skulle du have lavet sjalet mindre" får jeg at vide, selvom jeg har fulgt opskriftens anvisninger...

9. oktober 2014
Uopfordret anmeldelse

Er dette din virksomhed?

Tilegn dig din profil på Trustpilot og få gratis adgang til vores værktøjer, så du kan komme i kontakt med dine kunder.

Få en gratis konto

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Virksomheder kan bede deres kunder skrive en anmeldelse ved hjælp af automatiske invitationer. Denne type anmeldelser handler om reelle oplevelser og markeres "Verificeret".

Læs mere om andre typer anmeldelser.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere