Dårlig service
Dårlig service. Man booker hytte hjemmefra. Får ingen informationer, da man tjekker ind skal man betale 300kr ekstra som et såkaldt depositum. Dette siger de man bliver oplyst om i en lejekontrakt? Men denne lejekontrakt er aldrig blevet sendt/informeret om.
Dernæst kommer man til en hytte som er møg beskidt, stenhårde madrasser i sengene, lamper der ikke virker, en hytte som er virkelig gammel og utæt, et køleskab som larmer frygtelig. Dernæst er der hvepsebo under terrassen, ved indgangen. Ved at nævne dette i receptionen, bliver man mødt med et flabet svar om at de fjerner spindelvæv konstant? Så uhøflig og en grænseoverskridende adfærd, når man står med en 6 måneders baby på armen.
Pladsen reklamere med at der er puslerum til babyer. Denne såkaldte pusleplads er den mindste bordplade, som et barn/baby ikke engang kan ligge på, der er ingen pude/hynde.
Udover dette er der en vanvittig pris for at tage bad. 50kr for et bad?!
Vil på ingen måde anbefale nogle med små børn at komme på denne plads, jeg kommer der ALDRIG igen.
For lige at nævne en sidste ting, så tager de kopier af ens ID, hvilket er ulovligt i følge persondataloven, men igen bliver man mødt med et flabet svar om at de skal jo vide hvem de har på pladsen.






