Som regel elsker jeg både deres service…
Som regel elsker jeg både deres service og deres is, men desværre havde jeg en rigtig dårlig oplevelse i dag.
Jeg var derinde sammen med min mor, hvor vi købte is og satte os ned for at nyde den. Jeg talte i telefon på videoopkald, da en kvinde – som vi antog var ansat – kom hen og bad mig skrue ned, fordi hun mente, det var for højt, og at de ikke kunne høre hinanden, mens de arbejdede. Jeg sagde selvfølgelig ja med det samme og skruede ned, selvom det undrede mig, da der i forvejen var høj musik og mange mennesker, der talte højt.
Efter cirka fem minutter talte hun højt til mig på afstand, at jeg igen skulle skrue ned, fordi det stadig var alt for højt. Jeg svarede, at der også var høj musik og generel støj i lokalet, så det ikke kun handlede om mig. Herefter begyndte hun at hæve stemmen og endte med at råbe af mig. Jeg spurgte flere gange, hvorfor hun råbte.
Hvis min samtale over telefonen var højt, så havde min mor også sagt at jeg skulle skrue ned, da vi går op i høflighed.
Hun sagde derefter, at hun ejede stedet, og at vi skulle forlade det. Hun kom tæt på mig, mens hun råbte. Jeg forklarede, at hendes måde at tale på var respektløs, og at hvis hun ville have os ud, måtte ejeren selv komme og håndtere det, da det er ham som er ejeren og ikke dig, hvor hun derefter siger at der både er hendes og hendes mands butik. Min mor bad hende også om at falde ned, da situationen eskalerede.
Hun ringede til sin mand og talte om situationen, men hun gav mig ikke mulighed for at tale med ham, selvom hun lagde op til det, og samtidig stod hun og løj over for ham om episoden. Samtidig spurgte hun, hvilken land vi kom fra, og sagde pludselig, at de er arabere. Jeg spurgte, hvad det havde med sagen at gøre, og gjorde opmærksom på, at det var upassende og kunne opfattes som racistisk. Hun svarede, at hun var ligeglad. Jeg sagde dette spørgsmål havde du aldrig spurgt en dansker om, og alt det her kommer jeg til at lave en klage om, hun siger derefter at det er hun ligeglad med, da de allerede har så mange kunder.
Hun truede derefter med at hente en vagt for at få os smidt ud, selvom vi havde betalt og blot sad og spiste vores is. Hele situationen var præget af en meget aggressiv og respektløs tone fra hendes side.
Jeg oplever normalt mig selv som en respektfuld kunde, der tager hensyn til omgivelserne. Derfor undrer det mig, at jeg blev udpeget, når der var mange andre, der larmede mere. Hvis støjniveauet var et problem, burde det være håndteret på en ordentlig og ensartet måde. På et ismejeri bliver der som regel at være børn tilstede, havde hun også smidt dem ud hvis de larmede.
Det var en meget ubehagelig oplevelse.








